Eks-podere får nye job på Rigshospitalet - ikke alle kan føre nålen

Seks tidligere corona-podere aflaster nu bioanalytikerne på Rigshospitalets afdeling i Glostrup. En "win-win-situation for alle parter", siger ledende bioanalytiker.

Nu er en stump vatpind skiftet ud med en sylespids blodprøvenål for seks tidligere corona-podere. Det sker som følge af en ny rekrutteringsindsats, som Rigshospitalet - Glostrup står bag.

Rekrutteringsrunden kommer på baggrund af, at Afdelingen for Klinisk Biokemi i en periode har haft svært ved at rekruttere autoriserede bioanalytikere. 

Men det har de nu løst ved at lade de tidligere podere ansætte som laboranter, der skal udføre arbejdsopgaver som receptionspasning, tjek af hjerterytme og altså blodprøvetagninger. 

På den måde har de eksisterende autoriserede bioanalytikere fået lettet arbejdspresset, og kan nu fokusere på arbejdsopgaver, som kun de kan tage sig af.

- Vi har fået besat nogle stillinger, der ellers ikke var ansøgere nok til, og de medarbejdere der har stået i teltene får mulighed for, at bruge deres erfaring til at komme videre i et meningsfuldt job hos os. Så generelt er det en win-win situation for alle parter, siger Helle Lethmar.

Ikke alle kan føre nålen

Har man en tid til at få taget en blodprøve de kommende dage, skal man dog ikke frygte, at det er mere eller mindre tilfældige fra gaden, der skal føre nålen.

I Glostrup fik de i alt 30 ansøgninger efter Rigshospitalet afholdte et rekrutteringsseminar for alle Region Hovedstadens podere. 

quote Når jeg er på arbejde her, føler jeg, at jeg hjælper andre mennesker, og gør noget godt for det danske samfund

Ismael Basha, nyansat laborant

Og det er de seks mest passende kandidater ud af de 30, der nu har fået nyt job som laboranter. 

Derfor er det ikke hvem som helst, der er blevet ansat, forsikrer ledende bioanalytiker Helle Lethmar.

- Vi lagde vægt på, at dem vi ansatte havde en sundhedsfaglig profil, udover den patienterfaring de har fået som podere, udtaler Helle Lethmar i en pressemeddelelse.

Ismaels drøm om mikrobiologi

31-årige Ismael Basha er en af de seks, der har fået nyt job. Han kom til Danmark som syrisk flygtning i 2015. 

Med sig havde han sin bachelor i mikrobiologi.

Siden har han blandt andet arbejdet som poder for regionen under Covid-19-pandemien, og nu kan han altså glæde sig over sit nye job på Rigshospitalets afdeling i Glostrup. 

Selvom han indtil videre er godt tilfreds, regner han med at fortsætte sin uddannelse med en kandidat i mikrobiologi, når tiden byder det.

- Jeg er meget glad for at være her. Oplæringen var fantastisk. Kollegaerne er meget hjælpsomme og pædagogiske i deres tilgang til os nye. Når jeg er på arbejde her, føler jeg, at jeg hjælper andre mennesker, og gør noget godt for det danske samfund, siger Ismael Basha.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik