Caspers canadiske bjælkehus: Det er som at bo i trætoppene

Bjælkehuset i Glostrup slog benene væk under Casper Larsen, da han så det første gang. Han var ikke i tvivl om, at det skulle være hans.

Bare 10 kilometers penge fra Rådhuspladsen i København, ligger familien Larsens bjælkehus, som en del af det unikke boligområde Skovhusene.

Det ligger i et naturskønt område op ad Hvissinge Skov og Vestskoven i Glostrup. 

- Husene er designet og tegnet til at falde i et med skovens look. Der er træfacader på husene, og det er som at bo i trætoppene på den måde, som førstesalene for det meste er designet på, siger Casper Larsen.

I området er der heller ikke velplejede villahaver, men derimod naturgrunde rundt om de unikke huse. 

- Vi har hele tiden været interesserede i at bo et anderledes sted i et hus, som ikke var som i det typiske parcelhuskvarter, forklarer Casper Larsen. 

Her ses husets stue med køkkenet i baggrunden. Hver bjælke er skåret til i hånden med motorsav.
Her ses husets stue med køkkenet i baggrunden. Hver bjælke er skåret til i hånden med motorsav.
Foto: Morten Bisgaard - TV 2 Lorry

Serie: Åbent hus

Vi besøger boliger i TV 2 Lorrys område, der kan noget helt særligt.

Fotograf Morten Bisgaard Christensen er blevet inviteret indenfor i mange unikke hjem - og du kan - næsten - komme med.


Besøg den farverige villa på Frederiksberg


Besøg det flydende parcelhus i København


Besøg økohuset i Torup


Besøg den gamle mølle i Solrød Landsby


Besøg genbrugshjemmet på Amager


Besøg fiskerhuset på 39 m2 i Skovshoved


Har du en bolig, der er noget helt særligt, så send en mail til mobi@tv2lorry.dk

Mellem trækronerne

Huset er et canadisk bjælkehus lavet af flere hunderede år gamle canadiske cedertræer, skåret til i hånden med motorsav og fragtet fra Canada til Danmark. 

Huset er 221 m2 og indeholder et hav af detaljer. Eksempelvis er en af Casper Larsen favoritter -  en væg, der består af endestykkerne af træstammer i forskellige størrelser, farver og former, og som er slebet til, så væggen er helt glat. 

- Der er så mange detaljer i huset, så man bliver helt blæst bagover. Der ligger uendelig mange håndværkstimer i alle mulige små detaljer, siger Casper Larsen.

Husets terrasse ligger i seks meters højde og med udsigt ud mellem træernes grene. 

- Om sommeren, når fuglene synger, så får man hele den der træhytteoplevelse. Det er meget unikt, siger Casper Larsen. 

Når familien sidder på husets terrasse, føler de næsten, at de bor i en træhytte i toppen af trækronerne.
Når familien sidder på husets terrasse, føler de næsten, at de bor i en træhytte i toppen af trækronerne.
Foto: Morten Bisgaard - TV 2 Lorry

Gelænderne i husets trappeopgange, er det der hedder Diamond willow. 

Diamond willow er piletræ, der vokser i moser. Her går svampe ind og angriber pilen og derved opstår de særlige diamant-lignende sår, der kendetegner træet, fortæller Casper Larsen.

Her ses et af de særlige gelændere, der pryder en af husets trappeopgange.
Her ses et af de særlige gelændere, der pryder en af husets trappeopgange.
Foto: Morten Bisgaard - TV 2 Kosmopol

Typisk bruger man den her type træ til vandrestave, men i familien Larsens hus er det altså brugt som gelænder.

BJÆLKEHUSET.00_03_44_44.Still029
Foto: Morten Bisgaard - TV 2 Kosmopol
Casper Larsen elsker de mange unikke detaljer i huset. Væggen i stuen, som er en af hans favoritter ses her på billedet.
Casper Larsen elsker de mange unikke detaljer i huset. Væggen i stuen, som er en af hans favoritter ses her på billedet.
Foto: Morten Bisgaard - TV 2 Lorry


_

_




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik