Brand i Scientology-trykkeri

Et trykkeri, der trykker materialer af Scientology-stifter, brød fredag i brand.

Fredag eftermiddag rykkede Hovedstadens Beredskab ud til Fabriksparken i Glostrup.

En virksomhed ved navn New Era Publications International var brudt i brand.

Bag navnet gemmer sig et trykkeri, der trykker publikationer af Scientology-stifteren, L. Ron Hubbard. Virksomheden sender følge sin hjemmeside publikationer til Europa, Storbritationen, Indien og Mellemøsten.

Vagthavende operationschef, Kristian Næsted, fortæller, at branden tilsyneladende startede i en ukrudtsbrænder.

Her ses den brændte facade.
Her ses den brændte facade.
Foto: Presse-fotos.dk

- Ilden har bredt sig til facaden, så nu er vi ude og skære facaden op og slukke resten af branden, lyder det.

Branden blev aldrig alvorlig heldigvis.

- Branden bredte sig ikke til bygningen, men der var røgskade indenfor, og vi er i gang med at ventilere ud, så maskinerne tager mindst mulig skade, siger Kristian Næsted.

Tæt på trykkeriet ligger der en Scientology-kirke.

Scientology er en religion, der er stiftet af L. Ron Hubbart. Religionen bygger på hans gør-det-selv-terapi og er en blanding af buddhisme, hinduisme, psykoanalytiske elementer og med inspiration i science fiction.

Flere kendisser er medlem af religionen som for eksempel Tom Cruise.

Scientology har også en kirke midt i København på Nytorv. Her anslås det, at der er 500-600 kernemedlemmer og mellem 2.000 og 4.000 løst tilknyttet.

På verdensplan skønnes der at være mellem 100.000 til 200.000 medlemmer. Selv mener Scientology, at der i 2008 var otte millioner medlemmer. 

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik