Virtual reality blev løsningen på firmas coronakrise

Corona tvang virksomheden Nærenergi fra Søborg til at tænke nyt. Nu har den med succes vendt udfordring til udvikling.

Da coronaen sidste forår gjorde det svært at krydse landegrænser, stod Søborg-virksomheden Nærenergi pludselig med en seriøs udfordring. 

Det lille firma var i færd med at etablere en biogas-fyldestation for et busselskab i Nordjylland. Men da firmaets teknikere fra Italien og Sydkorea ikke kunne komme til Danmark, var den stramme tidsplan i fare for at skride.

- Vores folk kunne simpelthen ikke komme ind. Så stod vi jo der – hvad skulle vi gøre?, husker Jacob Himmelstrup, administrerende direktør i Nærenergi.

- Vi prøvede at få teknikerne ind, men kunne godt se, at det ville komme til at tage tid. Så vi var simpelthen nødt til at gøre noget andet.

Den alvorlige udfordring blev afsættet til en helt ny måde at arbejde på.

quote Så stod vi jo der – hvad skulle vi gøre?

Jacob Himmelstrup, adm. dir., Nærenergi

Løsning kendt fra computerspil

Jacob Himmelstrup tog kontakt til Virsabi, et bureau med speciale i virtual reality, også kaldet VR. Sammen fandt de frem til en løsning, hvor VR-briller, som mange sikkert forbinder med computerspil, fik en central rolle.

I stedet for at sende specialister ud til anlægget lod Nærenergi lokale montører iført en VR-brille stå for opsætningen. Via en netforbindelse kunne Nærenergis egne eksperter se det samme, som montøren så, og guide ham igennem opsætningen.

- Den store fordel for montøren, der står ude i marken, er, at han har hænderne fri. Så han tager brillen på eller sætter den på sin hjelm, og så kan han egentlig guides rundt, og han kan pege og fortælle, hvad han oplever ude på selve anlægget, forklarer Jacob Himmelstrup.

En montør iført VR-briller kan sende direkte billeder hjem til Nærenergis specialister, som så guider montøren.
En montør iført VR-briller kan sende direkte billeder hjem til Nærenergis specialister, som så guider montøren.
Foto: L'etoile af Atelier LUX

Fra udfordring til udvikling

Erfaringerne fra debuten med virtual reality var så gode, at virksomheden nu har indført VR-briller som fast praksis, når de idriftsætter nye anlæg. For ved at bruge den nye arbejdsmetode sparer de både tid og penge.

- Hvis vi planlægger det ordentligt og sørger for, at der er god internetdækning ude på stedet, får vi en effektiviseringsgevinst, og vi sparer en masse rejseaktivitet, siger direktør Jacob Himmelstrup.

På den måde har coronaen faktisk haft en positiv effekt i virksomheden, hvor udfordringer er blevet vendt til udvikling.

- Coronaen har været en god katalysator for os til at få gang i det her projekt, som vi måske havde gået og tænkt på, men ikke var kommet i gang med, fordi man bare gør, som man plejer. Vi er kommet ud på den anden side med en masse fordele, som vi nok ville have været længere om at opnå, hvis ikke vi var tvunget ud i det, slutter Jacob Himmelstrup. 

Nærenergis direktør kigger med, mens en montør er ved at idriftsætte en biogas-fyldestation i Jönköping i Sverige.
Nærenergis direktør kigger med, mens en montør er ved at idriftsætte en biogas-fyldestation i Jönköping i Sverige.
Foto: Niels Christian Buhl/TV 2 Lorry

I Søndagsmagasinet kan du komme med på besøg hos Nærenergi og høre mere om tiltaget. I programmet møder man også to andre virksomheder, som tydeligt mærker effekterne af coronaen - på godt og ondt. 

Du kan se Søndagsmagasinet herunder.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Natteliv

playDansk Erhverv kritiserer udkast til plan for nattelivet i København

krydstogtskib

Overborgmester og kulturborgmester uenige om antallet af krydstogtskibe

turister i nyhavn

Her er planen der skal redde turismen i København

Din Tøjmand Køge(1)

playButiksejere jubler og melder klar til genåbning

Gladsaxe

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere