Virksomhed afpresset af hackere: Angreb samtlige computere

Et udenlandsk crypto-angreb forvandlede Gladsaxe-virksomheden RTT's computerfiler til spøgelser.

Cyberkriminalitet er en fortsat stigende trussel mod borgere og myndigheder, men især også mod virksomheder, hvor flere og flere rammes. 

quote Vi anbefaler klart, at man ikke betaler løsesummen. 

Adam Lebech, DI Digital

I Gladsaxe var virksomheden RTT tæt på at miste måneders arbejde, da de for nyligt blev udsat for et hackerangreb. 

En medarbejder åbnede, hvad der lignede, en almindelig mail fra en af de 50 kollegaer på stedet. Men det fortrød han hurtigt.

Alle computere blev overtaget af kriminelle, og samtlige filer blev gennemsigtige som spøgelser. 

På skærmen stod en besked om, at filerne var krypteret og lå på en hemmelig server, således at det krævede betaling at få dem igen. 

Uheldet kunne være gået grueligt galt. 

RTT, der pakker taxier og andre biler ind i reklame og folie, har nemlig alle sine bestillinger liggende på computerne, som mange andre virksomheder har det. 

Men heldigvis har de allieret sig med et selskab, der automatisk gemmer samtlige filer hver aften. 

Og dét er en god ide, lyder det fra brancheorganisationen DI Digital. 

- Vi ser et stigende pres på virksomheder. Og det betyder, at mange virksomheder oplever det samme, fortæller branchedirektør Adam Lebech. 

- Vi anbefaler klart, at man ikke betaler løsesummen. For det første er man ikke sikker på, at man får sine filer igen, og for det andet så tilskynder man jo også bare til at flere gør det, siger han. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik