Vildfaren kugle: Skud flyver gennem tilfældigt hjem

En tilfældig mand fik sig en ubehagelig overraskelse sent mandag aften i Bagsværd.

Kort før midnat mandag aften lød der ifølge vidner skud på Bagsværd Hovedgade. 

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi, som har været på stedet. 

- Vi efterforsker på nuværende tidspunkt sagen, fortæller vagthavende Brian Munck til TV 2 Lorry. 

Skud flyver gennem lejligheden

Man har fundet et projektil på stedet: 

- Det er gået gennem vinduet hos en mand på anden sal, som sidder og ser fjernsyn, fortæller vagthavende til TV 2 Lorry.

- Han hører noget, der lyder som skud. Han kan så konstatere, at der er røget et projektil ind gennem vinduet, som har ramt hans køkkenskab. 

Har I nogen grund til at tro, at manden er involveret i noget med forbindelse til skyderiet?

Nej, det har vi ikke. Absolut ikke. 

Efterlyser vidner

Ifølge EB.dk drejer det sig om en 58-årig mand. 

Københavns Vestegns Politi har endnu ikke fundet flere patronhylstre eller andet med forbindelse til skyderiet på stedet. 

Man hører gerne fra naboer og vidner, lyder det. 

Bandeproblemer

Det er ikke første gang, at der bliver skudt i Bagsværd, hvor der har været flere bandeproblemer.

Københavns bandekonflikt i 2013 trak tråde til Gladsaxe Kommune, hvor man mærkede, at et stigende antal unge søgte mod de kommunale exit-programmer. 

Det var dengang banden Loyal to Familia fra Blågårdsgade og Tingbjerg, som lå i krig med 'Værebros Hårde Kerne' - en gruppering fra området omkring Værebroparken i Bagsværd samt Høje Gladsaxe. 

Værebros Hårde Kerne blev i 2013 til rockerklubben Satudarah MC Northside. 

Satudarah har oprindeligt baggrund i indvandremiljøer i Holland i starten af 90'erne. Klubbens navn og logo er inspireret af den indonesiske stammekultur. ”Satu” er indonesisk for ”ét”, og ”darah” betyder blod, så Satudarah betyder altså ”Ét blod”.

I august 2017 lukkede Gladsaxe Kommune Satudarahs klubhus med henvisning til, at man på grunden vil bygge en stor vendeplads for lastbiler. Huset rives ned. 

Kilde: TV Øst, TV 2 Nyhederne, DR.dk og Politiken. 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik