Valg i Gladsaxe: Gammel arbejderkommune præget af enighed og bugnende pengekasse

Det er ikke uden udfordringer at have en så sund økonomi, som der er i Gladsaxe Kommune. For det efterlader uenigheder om, hvordan man skal bruge pengene.

Gladsaxe Kommune er en af de ældste i Storkøbenhavn, og selvom den historisk set er kendt som en arbejderkommune, så er det en af de rigeste i landet takket være Novo Nordisk, der hvert år lægger omkring 300 millioner kroner i kommunekassen. Men selvom der er styr på økonomien, har kommunen også nogle udfordringer, politikerne skal overbevise vælgerne om, de kan være med til at løse. 


Hvad er der på spil?

Trine Græse (S) er borgmester i Gladsaxe Kommune, hvor der har siddet socialdemokrater for bordenden i over 100 år. Kommunen har en bundsolid økonomi og en kassebeholdning på over en milliard kroner, så et af de helt store spørgsmål er, hvordan de mange penge skal bruges. 

  • Der er fremskredne planer om at bygge en ny skole til omkring 700 millioner. 
  • Der er afsat penge til at bygge en række nye institutioner, der er større end flere af de nuværende. 
  • De næste 10 år er der samlet afsat fire milliarder kroner til anlægsarbejde. 

Borgmester:

Trine Græse (S)

1. viceborgmester:

Peter Berg Nellemann (S)

2. viceborgmester:

Serdal Benli (SF)


Hvem er favoritten og hvorfor?

Trine Græse er favorit til at genvinde posten som borgmester. Ved sidste valg fik Socialdemokratiet 10 ud af 25 mandater og siden har de haft et stabilt flertal i kraft af deres samarbejde med Radikale og SF.  

Derudover peger følgende i retning af, Trine Græse fortsætter på posten. 

  • Politik i Gladsaxe er præget brede forlig, hvilket er medvirkende til, der ikke er den store splittelse og modstand mod Trine Græse byrådet.
  • Den konsensussøgende politik gør det svært for oppositionen at markere sig som et alternativ. 
  • Socialdemokratiet er gået i valgforbund med SF og Radikale, hvilket giver begge partier udsigt til gode udvalgsposter for igen at pege på Trine Græse som borgmester.  


Hvem er førsteudfordreren, og har han en chance?

Venstres spidskandidat Martin Skou Heidemann er det bedste bud på et alternativ som borgmester, men det bliver svært for ham at vinde posten.

  • Venstre fik fem mandater ved sidste valg, og derfor skal der et decideret jordskredsvalg til, før de kan nå nok mandater til at tippe magten. 
  • Venstres spidskandidat og største stemmesluger ved valget i 2017, Pia Skou, har forladt partiet og er skiftet til Radikale Venstre. 
  • Den borgerlige fløj står ikke stærkt i Gladsaxe, og det kan derfor blive enormt svært at opnår den krævede støtte fra andre partier. 


Er der virkelig slet ingen splittelse i byrådet i Gladsaxe?

Jo, det er der faktisk. Men den største splittelse er sket internt i partierne og har blandt bundet i uenighed om tonen og den førte politik. 

  • I januar 2020 valgte to medlemmer af Socialdemokratiet at melde sig ud og blive løsgængere. De mente blandt andet, at den førte politik ikke var rød nok. Senere stiftede de Lokallisten Gladsaxe, der også er på stemmesedlen ved dette valg. 
  • I februar 2020 fik Venstres spidskandidat Pia Skou nok af sine partikollegaer, som hun mente søgte for meget konflikt. Hun meldte sig derfor ind i Radikale Venstre. 

Hvilke temaer kommer til at fylde i valgkampen?

  • Skoler

    Der er planer om at bygge en ny skole på Ringbo-grunden. Det vil koste i omegnen af 700 millioner kroner, men både Enhedslisten og Konservative er i mod. Den nye skole skal erstatte Skovbrynet Skole, der ligger 5 minutters kørsel fra den nye grund. Tanken er, at det vil medføre større tilsøgning af elever og blande elevernes etniske og faglige niveau i højere grad. EL mener, pengene i stedet skal bruges på at højne det faglige mens Konservative mener, det ikke vil gøre noget ved elevsøgning og pengene er bedre at bruge på renovering.

  • Støj

    Gladsaxe er en af de mest støjplagede kommuner i landet, Alle peger på støj som en af kommunens største udfordringer, men der er ikke mange løsninger i spil udover Konservative, der gerne vil se på overdækninger af eks. Ring- eller motorvejen og husbyggeri på toppen.

  • Byudvikling

    Der er planer om at bygge boliger i Mørkhøj og ved den nye Ringbo-grund, kommunen har købt. Men efter byggeriet af Bagsværd Bypark, er der flere partier, der mener, der bliver bygget for højt og for tæt.

Men hvad kommer så til at blive afgørende for valget?

Socialdemokratiet har vundet hvert eneste kommunalvalg i Gladsaxe siden 1913, og det er ikke kun politisk, der grundlæggende er enighed om mange emner. Når vælgerne går til urnerne, sker der som regel heller ikke mange forskydninger. Og det vil formentlig være afgørende for, hvordan valget udvikler sig. 


Hvordan gik det ved valget i 2017?

Der skete ikke de store forskydninger ved valget i 2017 i forhold til 2013. Socialdemokratiet gik lidt tilbage i vælgertilslutning, men endte igen på 10 mandater. SF og Radikale fik begge to mandater, og dermed kunne de konstituere Trine Græse som borgmester.

Hvem blev de største stemmeslugere ved valget i 2017?

Antal stemmer
1. Trine Græse (S) 12% af alle afgivne stemmer 4.122
2. Seredal Benli (SF) 1.380
3. Pia Skou (V)* 1.342
4.Trine Henriksen (EL) 998
5. Martin Skou Heidemann (V) 884

*Siden skiftet til Radikale Venstre.

Hvem har indgået valgforbund?

  • Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF
  • Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Venstre
  • Kristendemokraterne, Lokallisten Gladsaxe, Enhedslisten


Hvad betyder valgforbund og konstituering?

Valgforbund:

Når to eller flere partier går sammen i et valgforbund, tæller gruppen som ét parti, når stemmerne skal omsættes til mandater.

Overskydende stemmer kan puljes og tilsammen skaffe valgforbundet et mandat - eller et ekstra mandat.

Hvert parti kan kun indgå ét valgforbund. Valgforbund indgås typisk mellem lister og partier, der står hinanden politisk nær, men de er ikke forpligtet til at støtte hinanden, når der skal findes flertal bag en borgmester.


Konstituering:

Når valgresultatet er kendt på valgaftenen og valgnatten, vil de forskellige borgmesterkandidater forsøge at finde et flertal blandt de øvrige partier. Hvis ét parti alene har flertal, kaldes det absolut flertal. Når en borgmesterkandidat har fundet flertal, vil parterne typisk underskrive en konstitueringsaftale.

En konstitueringsaftale er ikke juridisk bindende og kan ikke håndhæves. Kommunalbestyrelsens konstituering sker på det konstituerende møde, der som regel finder sted et par uger efter valget. Her vælges blandt andet borgmester, viceborgmestre og udvalgsformænd.



Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og TV 2 Lorry

Hvad er ellers værd at lægge mærke til?

  • Det er ikke tilfældigt, at Ole Skrald (S) er med i et udvalg, der behandler genbrug og dagrenovation. Han er nemlig gammel skraldemand og gik ind i politik i 2001, hvor han var vred over, at skraldeopgaven blev sendt udbud. Dengang skiftede han også sit efternavn Rasmussen ud med Skrald.
  • Amina Sardar er tidligere muslim og stiller op for Dansk Folkeparti. Men hendes opstilling har blandt andet ført til, at et medlem af DF i Lyngby er skiftet til Nye Borgerlige.
  • 72-årige Lars Abel (K) har siddet i byrådet i Gladsaxe siden 1970, og han når dermed op på 52 år i træk som byrådsmedlem. Det er uden sammenligning længst tid af alle byrådsmedlemmer på landsplan.


Forudsigelsen:

Trine Græse er med overvejende sandsynlighed også borgmester efter valget.   




Sådan har vi gjort

TV 2 Lorry har skrevet denne analyse på baggrund af research, en lang række skriftlige kilder og samtaler med en stribe af kilder med kendskab til de politiske forhold i kommunen.  

Her er kandidaterne i Gladsaxe Kommune:


Valgforbund:

  • Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF
  • Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Venstre
  • Kristendemokraterne, Lokallisten Gladsaxe, Enhedslisten


Liste A - Socialdemokratiet

Trine Græse

Katrine Skov

Peter Berg Nellemann

Anton Berentzen

Kristine Henriksen

Tom Vang Knudsen

Bjarne Henriksen

Kristian Niebuhr

Jakob Skovgaard Koed

Rikke Louise Schilling

Henrik V. Pedersen

Allan Olsen

Ole Skrald

Line Stockmal Ammundsen

Calle Greisholm


Liste B - Radikale Venstre

Christina Rittig Falkberg

Martin Karbech Mouritsen

Anne Parbst

Bjarne Tolboe Christiansen

Pia Skou

Jakob Trier

Claus Staal

Claus Wachmann

Sara Edwige Kobli

Flemming Ytzen

Lis Smidsholm

Nick Nouri

Mads Bondo Dydensborg


Liste C - Det Konservative Folkeparti

Henrik Sørensen

Rebecca Plomin

Lars Abel

Marianne Damgaard-Sørensen

Thomas Germann

Jacqueline Kristensen

Mogens Busk Sørensen

Christa Kjær


Liste D - Nye Borgerlige

Jan Pless

Carsten Toft


Liste F - SF:

Serdal Benli

Dorthe Wichmand Müller

Signe Ejersbo

Lene Søndergaard

Frederik Hoedeman

Holger Grohganz

Bo Bülow

Peter Malinovsky

Anne Breum

Gunnar Svendsen


Liste H - Sahar Aslani:

Sahar Aslani


Liste I - Liberal Alliance:

Jørgen Mathow-Juhl

David Ibsen

Kim Fuglsang Laczek 

Jytte Tholstrup Svendsen


Liste K - Kristendemokraterne:

Esben Frette Johnsen

Bolette von Westphal


Liste L - Lokallisten Gladsaxe

Lise Tønner

Lene Svendborg

John Ellehammer

Suleman Naim


Liste O - Dansk Folkeparti

Susanne Damsgaard

Klaus Kjær

Flemming H. Albrechtsen

Patricia Damsgaard

Bonett Trusell


Liste V - Venstre:

Martin Skou Heidemann

Thekla Ravn

Benedikte Claudinger

Camilla Friis

Astrid Søborg

Allan Juhl Feddersen

Henrik Thormod Andersen

René Wriedt

Lone Yalcinkaya

Gunnar Sumberg

Kenneth Colding

Finn Kilbak


Liste Ø - Enhedslisten:

Trine Henriksen

Signe Rosa Skelbæk

Michael Dorph Jensen

Torben Madsen

Casper Pedersen

Shila Pourdeylami

Sune Rastad Bahn

Bertha M. Friis

Morten Ravn Landerslev

Patrick Okwonga 

_