Stort rostadion-projekt i fare: Afhænger af ekstra bevilling fra kommuner

Kommunerne bag det planlagte rostadion ved Bagsværd Sø skal bevillige mange millioner kroner ekstra, før projektet kan realiseres. Tidsplanen står til at skride.

Det storstilede projektet med en modernisering af rostadionet ved Bagsværd Sø står ved et vadested.

Opførelsen af stadionet, der skal huse verdensmesterskaberne i 2021, har vist sig at være langt dyrere end først antaget.

Det har efterladt projektet i en penibel situation.

Enten afsætter de tre ejerkommuner til sammen 35,2 millioner kroner ekstra til stadionprojektet ved de forestående budgetforhandlinger, eller også kan projektet ikke realiseres.

quote Vi kan ikke køre projektet i mål uden pengene fra kommunerne. Vi er nødt til at afvente, hvad vi får af bevillinger fra kommunerne

Erik Jæger, bestyrelsesformand

- Vi kan ikke køre projektet i mål uden pengene fra kommunerne. Vi er nødt til at afvente, hvad vi får af bevillinger fra kommunerne. Derfor følger vi kommunernes budgetforhandlinger med et meget vågen øje, siger bestyrelsesformand for Fonden Danmarks Rostadion, Erik Jæger, til TV 2 Lorry.

Fonden har forgæves forsøgt at få lappet hullet i pengekassen ved at søge midler hos andre fonde, men dette har ikke vist sig frugtbart.

- Det bliver vanskeligt at rejse flere penge. Projektet er optimeret på mange områder, siger Erik Jæger. 

Kommunernes andel i udgifterne

Den hidtidige fordelingsnøgle på anlægsudgifterne i projektet har været 2/3 til Københavns Kommune og 1/3 til Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommune. Sidstnævnte har været fordelt med ca. 79,4% til Gladsaxe og ca. 20,6% til Lyngby-Taarbæk.

I kroner og øre betyder det, at København, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk indtil nu har betalt henholdsvis 22,7 millioner, 10 millioner og 2,6 millioner. 

Resten af projektet er fondsfinansiet. Her støtter A.P. Møller Fonden støtter med 50 millioner kroner.
Efter planen skal det nye stadion danne ramme om VM i kano og kajak i august 2021.
Efter planen skal det nye stadion danne ramme om VM i kano og kajak i august 2021.
Foto: AART Architects

Klage får tidsplan til at skride

Oveni de økonomiske problemer kommer en tidsplan for byggeriet, der står til at skride.

Ifølge projektets oprindelige skulle det nye stadion stå klar i februar 2020. Det forudsatte dog, at man fik de nødvendige tilladelser til at bygge i området omkring Bagsværd Sø.

Disse fik projektet i første omgang, men herefter valgte Danmarks Naturfredningsforening i Gladsaxe at klage over tilladelserne.

Klagerne har haft opsættende virkning på byggeriet – med andre ord må fonden bag stadionprojektet ikke gå i gang med at anlægge eller bygge, indtil sagerne er behandlet og afgjort.

- Hvis ikke klagesagerne bliver behandlet og afgjort inden længe, så udskydes projektet, så det står færdigt et år senere end den oprindelige tidsplan, siger Erik Jæger.

Danmarks Naturfredningsforening klaget over en række dispensationer, der er givet til opførelsen af det nye rostadion – blandt andet fældning af skov, udgravning, og at det nye stadion skal have otte baner i stedet for seks. 

 

Nævnenes Hus står for at behandle klagerne. Områdechef Charles Conrad oplyser til TV 2 Lorry, at behandlingstiden for en klagesag lig denne ligger på omkring 10 måneder.

Derfor har bestyrelsesformanden også efterhånden indstillet sig på, at projektet næppe står klar til aftalt tid.

- Grundet behandlingstiden fra Nævnenes Hus, og den erfaring vi har med det, er det sandsynligt, at projektet udskydes i et år. Men det vil ikke have nogen betydning for det planlagte VM i 2021, da det ligger i august måned, siger Erik Jæger. 

Klager fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling har forsinket projektet.
Klager fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling har forsinket projektet.
Foto: AART Architects

Prestigeprojekt for Gladsaxe Kommune

Bestyrelsesformanden understreger dog, at han fortsat har fuld tiltro til, at projektet bliver realiseret.

- Det har da været interessant, at en lang proces har resulteret i et tilpasset projekt, som desværre har vist sig dyrere end beregnet, og der er jo en forventning og en forhåbning om, at stadionet bliver som først beskrevet, siger han.

Kommunernes endelige budgetter vedtages og præsenteres i oktober måned. Indtil da må Fonden Danmarks Rostadion væbne sig med tålmodighed.

- Det er ambivalent at være bestyrelsesformand for tiden. Det er en fantastisk projekt, som man drømmer om at gennemføre. Men omvendt ville det være rarest, hvis man selv kunne styre det og havde kontrol med de nødvendige midler, siger bestyrelsesformanden.

Borgmester i Gladsaxe Kommune, Trine Græse fra Socialdemokratiet, har tidligere udtalt til TV 2 Lorry, at rostadionprojektet ”betyder meget for dem”, men at det endnu er for tidligt at sige, hvilke konsekvenser byggeriets forøgede omkostninger får.

Se tegningerne rostadionet på Bagsværd Sø.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik