Spædbarn fundet i affaldsskakt

Politiet forsøger at finde mor til lille efterladt barn, som blev fundet af årvågen borger. Spædbarnet blev fundet i en skraldeskakt i Værebroparken.

En nyfødt pige er blevet fundet af en borger i Bagsværd, oplyser Københavns Vestegns Politi fredag morgen.

Spædbarnet har det efter omstændighederne godt, lyder det i en pressemeddelelse.

Ifølge BT blev babyen fundet i en affaldsskakt i Værebroparken i Bagsværd.

En beboer i området fortæller, at brandfolk på stedet var stærkt berørte af fundet.

I pressemeddelelsen står også, at pigen vejer tre kilo og nu passes af læger på Rigshospitalet.

Pigen blev set af en "årvågen borger", fremgår det af politiets meddelelse.

Desuden fremgår det, at politiet nu forsøger at finde ud af, hvor barnet er blevet født - og hvem moren er.

Fredag morgen ønsker politiet ikke umiddelbart at frigive nærmere oplysninger om sagen.

TV 2 Lorry følger sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik