Skilsmissebørn bliver gladere af at dele tanker i skilsmissegrupper

Flere skoler i hovedstadsområdet har succes med øge trivslen hos skilsmissebørn gennem samtalegrupper, hvor børnene får talt med andre børn om det, der gør ondt.

Når mor og far går fra hinanden kan det være en svær periode for barnet, men det kan skilsmissegrupper hjælpe på.

En skilsmissegruppe er en samtalegruppe for børn, hvis forældre er skilt - et frirum, hvor børnene mødes og snakker om det, der fylder.

Gruppeforløbene giver bedre trivsel hos skilsmissebørnene - det viser et 4-årigt evalueringsprojekt fra 2014-2017 lavet af Center for Familieudvikling, hvor over 1000 børn har deltaget i skilsmissegrupper.

Ruth Juul er familierådgiver og konfliktmægler med speciale i skilsmisse. Hun mener, at skilsmissegrupper er meget brugbare, og så hun genkender også det tilbageholdende adfærdsmønster hos skilsmissebørn.

Samtalegruppen består af forskellige øvelser, hvor børnene skal sætte ord på, hvad der fylder hos dem.
Samtalegruppen består af forskellige øvelser, hvor børnene skal sætte ord på, hvad der fylder hos dem.
Foto: Niels Knuth - TV 2 Lorry

- Noget af det, der har været mest overraskende for mig i arbejdet med skilsmissebørn, det er, at de ikke taler med andre om det. Selvom der går fire børn i samme klasse, hvis forældre er blevet skilt, så deler de ikke erfaringer med hinanden, hvis ikke de bliver inviteret til det, siger Ruth Juul til TV 2 Lorry og tilføjer: 

-  De holder det for sig selv og går alene med det, selvom de faktisk deler hverdag med nogle, som har den samme erfaringsbaggrund, men hvis de bliver iniviteret til at dele det, takker de oftest ja til det.

Hovedkonklusionerne på det 4-årige evalueringsprojekt

Det er Center for Familieudvikling i København, som står for at uddanne lærerne til at blive gruppeledere, og der uddannes flere og flere af dem.

Se indslag om skolernes samtalegrupper, hvor skilsmissebørn deler tanker og følelser med hinanden.

Uddannelsen blev i første omgang udbudt i 2011, hvor der blev uddannet 28 gruppeledere, mens der i 2018 er blevet uddannet 112.

På Buddinge Skole er Leonora Obeng Dylov, Willum Henriksen, Elvira Erna, Mikkel Borgaard og Emmaly Bendtsen samlet til skilsmissegruppe.
På Buddinge Skole er Leonora Obeng Dylov, Willum Henriksen, Elvira Erna, Mikkel Borgaard og Emmaly Bendtsen samlet til skilsmissegruppe.
Foto: Niels Knuth - TV 2 Lorry

På de syv år er der i alt blevet uddannet mere end 500 nye gruppeledere.

I de fleste tilfælde er det ikke kommunen, som står for at etablere skilsmissegrupper, men det er den enkelte skole, som skal vælge at prioritere det og uddanne lærerne til at kunne varetage opgaven.

Skilsmissegrupper i hovedstadsområdet

Center for Familieudvikling er i gang med at udvikle en uddannelse til skilsmissegrupper for børnehavens ældste børn. Uddannelsen er klar i løbet af efteråret 2019. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Handicapparkering

Fra juli får du ekstra smæk for at holde her

Lynetteholm

Lynetteholm rykker tættere på: Forhastet proces, mener kritikere

Cityringen

playBeboere plages af støj fra metroen – nu skal der sættes ind med tre tiltag

Sirene

playÅrlig sirenetest kommer stadig bag på danskerne

Gladsaxe

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere