Politiet efterlyste 68-årig: Nu er han fundet

Københavns Vestegns Politi efterlyste fredag eftermiddag en 68-årig mand.

Arkivfoto. Foto: Ida Marie Odgaard - Scanpix

Opdatering: Artiklen er blevet opdateret, så den efterlystes navn, efternavn og foto ikke længere figurerer i artiklen,

Københavns Vestegns Politi bad fredag offentligheden om hjælp til at finde en 68-årig mand.

Han forlod sit hjem i Søborg omkring klokken 16, hvor han skulle til Lyngby og tilbage igen, men da han ikke vendte tilbage, efterlyste en pårørende ham hos politiet.

Den 68-årige har en mild grad af demens, og det er derfor, der var grund til bekymring.

- Hans kæreste siger, han har en tendens til at blive forvirret, fortalte vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.

Den 68-årige kørte hjemmefra i en hvid Renault Clio og sidst set i Hillerød klokken 18.43.

Han blev senere på aftenen fundet i god behold.

- En borger så ham i Buddinge. Han er bragt sammen med familien igen. Tak til dem der ledte med, skrev Københavns Politi på Twitter natten til lørdag.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik