Politiet efterlyser hjemmerøvere fra Søborg

En 81-årig mand var tidligere på måneden udsat for et hjemmerøveri. Nu offentliggør politiet overvågningsbilleder i sagen.

Tidligt om morgenen den 5. december bankede to gerningsmænd på hos en 81-årig mand i Søborg. Da den ældre mand åbnede døren, blev han skubbet tilbage, og de to gerningsmænd trængte ind.

Den 81-årige mand blev truet med to køkkenknive til at udlevere cirka 1.000 kr. i kontanter og sit kreditkort med kode.

Gerningsmændene tvang manden med ud i en lysegrå bil og kørte til Arbejdernes Landsbank på Søborg Hovedgade. Her hævede de 6.000 kroner på mandens konto, inden de kørte ham hjem igen og stak af.

Politiet håber nu, at offentligheden kan hjælpe med at finde frem til røverne.

Signalement af gerningsmændene:

A: Mand, afrikansk af udseende, 25-40 år, 175-180 cm, almindelig til kraftig af bygning, sort hudfarve, sort kort hår, talte dansk. Iført mørkeblå/sort strikket hue, mørkeblå jakke med kvadratiske syninger og ribstrik ved håndleddene, jakken har et hvidt/lyseblåt mærke på venstre side af fronten, sorte løse bukser, muligvis jogging eller træningsbukser.

B: Mand, afrikansk af udseende, 20-30 år, 170-180 cm, muskuløs af bygning, sort hudfarve, sort mellemlangt hår, talte dansk. Iført sort/mørkeblåt tøj fra top til tå.

Begge gerningsmænd talte et godt dansk.

Det er politiets formodning, at gerningsmændene har et vidst lokalkendskab.

Hvis du har oplysninger i sagen kan du kontakte Københavns Vestegns Politi på telefon 43861448.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Mand anholdt for skyderi i Brøndby Strand

playMand ramt af skud i Brøndby Strand - 34-årig fængslet

nedim_yasar.jpg

Dømte mænd vil frifindes for drab på radiovært Nedim Yasar

kulde frost vinter vinterbadning

playVinterbadere sigtet for at mødes i sø

bilbrande vestegnen gladsaxe og ishøj d. 17 januar 2021

Travl nat: Politiet rykker ud til flere bilbrande

Gladsaxe

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere