Politi om skudepisode: Det var drabsforsøg

En skudepisode ved boligområdet Kornmarken i Gladsaxe onsdag morgen efterforskes som et drabsforsøg.

En 55-årig mand blev tidligt onsdag morgen ramt af flere skud i boligområdet Kornmarken i Gladsaxe.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse, efter de har været til stede i området siden anmeldelsen indløb.

Ifølge politiet er der afgivet flere skud på stedet.

Den 55-årige mand blev ifølge politiet ramt af skuddene i det, der var et forsøg på at dræbe ham.

quote Vi efterforsker hændelsen som forsøg på manddrab

Carsten Lansner, vicepolitiinspektør hos Københavns Vestegns Politi

Manden overlevede dog og er onsdag middag fortsat under behandling for sine skader.

De pårørende til den 55-årige er underrettet.

Onsdag morgen blev en 55-årig mand ramt af flere skud i det, politiet kalder et drabsforsøg. Hændelsen fandt sted i boligområdet Kornmarken i Bagsværd.
Onsdag morgen blev en 55-årig mand ramt af flere skud i det, politiet kalder et drabsforsøg. Hændelsen fandt sted i boligområdet Kornmarken i Bagsværd.
Foto: Presse-fotos.dk

Savner vidner - to mænd set løbe fra stedet

To personer – formenligt mænd – i sort tøj er set løbe væk efter skuddene. 

- Vi efterforsker hændelsen som forsøg på manddrab, og vi er stadig i den indledende fase med at indsamle alle spor og informationer – og derfor hører vi stadig meget gerne fra vidner, som har bemærket mistænkelige personer eller køretøjer i området før, under og efter klokken 6.30, siger vicepolitiinspektør Carsten Lansner fra Københavns Vestegns Politi.

Siden anmeldelsen har Københavns Vestegns Politi været talstærkt til stede på gerningsstedet, hvor en række undersøgelser og eftersøgninger i området har været – og fortsat er – i gang siden onsdag formiddag.

Onsdag morgen blev en 55-årig mand ramt af flere skud i det, politiet kalder et drabsforsøg. Hændelsen fandt sted i boligområdet Kornmarken i Bagsværd.
Onsdag morgen blev en 55-årig mand ramt af flere skud i det, politiet kalder et drabsforsøg. Hændelsen fandt sted i boligområdet Kornmarken i Bagsværd.
Foto: Presse-fotos.dk

Virker målrettet

Ifølge Carsten Lansner opfatter politiet indtil videre episoden som ”målrettet, men at det fortsat er for tidligt at drage konklusioner om motiver og årsager bag hændelsen – herunder også om eventuelle banderelationer”, oplyser politiet.

Politiet ønsker ikke at frigive yderligere oplysninger om offeret på nuværende tidspunkt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik