Nyt rostadion skal sikre bedre forhold for eliteudøvere

Det nuværende rostadion i Bagsværd skal moderniseres, så roere og kajakroere får bedre vilkår.

Med udgangen af 2017 skal der stå et nyt nationalt rostadion til omkring 90 millioner kroner klar til at afløse det nuværende ved Bagsværd Sø.

A.P. Møller Fonden har doneret 50 millioner kroner til rostadionet, der huser de bedste roere og kajakroere i Danmark.

Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune lægger i alt 35 millioner kroner i projektet, mens resten af pengene skal søges via fonde.

Det er helt nødvendigt at opgradere rostadionet, mener Lars Christensen, sportschef i Dansk Forening for Rosport.

- Hvis danske roere skal blive ved med fastholde deres niveau og levere resultater på topplan, er det tvingende nødvendigt at forbedre faciliteterne i Bagsværd.

- Derfor er vi meget glade for nyheden om A.P. Møller Fondens flotte donation, så vi nu kan se frem til faciliteter, der svarer til atleternes høje internationale niveau, siger han i en pressemeddelelse.

Ud over forbedrede faciliteter på land vil banerne på søen også blive forlænget.

- Vi får mulighed for at skabe de rammer, der skal til for at have roere i den absolutte verdenselite.

- Samtidig får vi mulighed for at afholde internationale stævner i Danmark - noget vi ikke har haft mulighed for siden 1987, hvor det seneste stævne blev afholdt på Bagsværd Sø, siger Lars Christensen.

Der er også glæde hos eliteorganisationen Team Danmark over planerne.

- Roning og kajak er idrætsgrene, hvor Danmark er blandt de bedste i verden. Realiseringen af projektet betyder, at vi får mulighed for at opretholde et attraktivt og udviklende elitemiljø for vores danske roere.

- Derfor er det dejligt, at drømmen nu snart kan blive til virkelighed, siger bestyrelsesformand Frank Jensen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Affaldssortering

playCorona giver ekstra affald i Storkøbenhavn: - Der er opstået en pulterkammereffekt i hjemmene

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

20190208-171140-2-1920x1281we

playKøbenhavnsk V-borgmester kalder regeringens sommerpakke et plaster for hovedstaden

Gladsaxe

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere