Ny dispensation redder rostadion: Nu kan byggeri snart gå i gang

En storstilet modernisering af Bagsværd Rostadion er igen kommet på ret kurs.

Fredningsnævnet for København har netop truffet afgørelse om dispensation for de syv ansøgninger, som Fonden Danmarks Rostadion og Gladsaxe Kommune har sendt ind til opførelsen af Danmarks nationale rostadion ved Bagsværd Sø.

Det oplyser Gladsaxe Kommune.

Dermed er der udsigt til, at etableringen af det nye moderne rostadion snart kan gå i gang.

Det er anden gang, at Fredningsnævnet godkender Fondens ansøgninger om dispensation. Sagen har måttet gå om i Fredningsnævnet på grund af en klage fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Gladsaxe.

Efter mere end et års behandlingstid i Miljø- og Fødevareklagenævnet blev sagen sendt retur til Fredningsnævnet til fornyet behandling. Men nu er dispensationen altså givet igen.

- Vi ser frem til snart at komme i gang uden flere klager og forsinkelser, siger Erik Jæger, formand for Fonden Danmarks Rostadion i en pressemeddelelse fra Gladsaxe Kommune.

Bag Fonden Danmarks Rostadion står kommunerne København, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk samt Team Danmark.

Til TV 2 Lorry fortæller Erik Jæger, at der indholdsmæssigt ikke er den store forskel på den ansøgning, man nu har fået dispensation for, og den ansøgning man i første omgang fik godkendt.

- De er meget identiske. Forskellen er, hvordan det er blevet stillet op, hvordan vi har ansøgt. Forskellen er processen og ikke indholdet, siger Erik Jæger.

Han anerkender, at der selvfølgelig er en mulighed for, at der igen kan komme klager.

VM på gammelt stadion 

Det var oprindeligt planen, at byggeriet skulle stå færdig i 2020 men som følge af flere ophævelser af tilladelser, hjemvisninger af dispensationer og klager over byggeriet, er rostadionet stødt på grund flere gange.

I juni blev projektet sat på pause og byggeplanerne blev udskudt til efter sommeren 2021, indtil en ny dispensation blev behandlet.

Dermed blev det også afgjort at en spritny arena ikke kommer til at danne ramme om verdensmesterskaberne i kano og kajak, som ellers skulle afholdes i Danmark mellem den 26. og 29. august næste år. Den nye dispensation kommer ikke til at ændre på de planer.

I stedet skal det store stævne afvikles på det nuværende anlæg fra 1960’erne, hvor midlertidige tribuner, pavilloner og toiletvogne må opstilles for at kunne leve op til kravene fra det internationale forbund.

- Når nu vi ikke får de nye bygninger, så må vi bruge de faciliteter, vi har. Det er jo ikke optimalt – især ikke omkring dommertårnet, hvor vi må bygge noget midlertidigt op. Derudover må vi opstille kontorpavilloner, telte og toiletvogne. Det gjorde vi også ved et World Cup-stævne i 2015, og det gik rigtig fint, sagde Ole Tikjøb, formanden for Dansk Kano & Kajak Forbund til TV 2 Lorry i juni.

Det er planen, at byggeriet af det nye rostadion skal begynde i efteråret 2021, efter VM har været afholdt på det eksisterende anlæg. 

- Det er ikke så fint at afholde et VM midt i et byggerod, så det er en væsentlig årsag til, at vi venter, siger Erik Jæger.

Klagesager og lang sagsbehandling bremsede projektet

Tidsplanen for rostadionet begyndte for alvor at skride, da miljøorganisationer i foråret 2018 påklagede de dispensationer, der i første omgang blev givet til byggeprojektet af Fredningsnævnet. Mens klagen blev behandlet, måtte folkene bag stadionet ikke sætte gang i nogen form for byggeri.

I starten af februar i år valgte Miljø- og Fødevareklagenævnet at ophæve de dispensationer til opførelsen af det nye stadion, som projektet ellers fik tildelt af Fredningsnævnet i foråret 2018. Det skete med den begrundelse, at Fredningsnævnets afgørelse led af væsentlige mangler.

Fredningsnævnet sendte siden materialet videre til Gladsaxe Kommune, der dermed skulle søge på ny om fredningsdispensationer foruden landzonetilladelsen.

I slutningen af maj traf Planklagenævnet i Nævnenes Hus afgørelse om at ophæve og hjemvise den landzonetilladelse, som Gladsaxe Kommune tidligere havde tildelt byggeriet.

Samtidig stod VVM-redegørelsen for byggeriet til at udløbe, hvorfor der inden et nyt forsøg på at få blåstemplet byggeriet skulle udarbejdes en ny.

Sådan skal det foreslåede rostadion finansieres

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

60_percent

playDigteren Peter Laugesen om klimaforandringerne: Det er trist at være magtesløs tilskuer

Roskilde Festival Foto Maria Albrechtsen MortensenRitzau Scanpix

Kulturminister foreslår tilpasset støtteordning til festivaler

Zoologisk Have

Trods grønt lys: Zoologisk Have og andre kulturoplevelser åbner ikke mandag

20200423-131709-L-1920x1280we

Trods massivt underskud: Dinosauerne indtager Københavns Zoo til foråret

Gladsaxe

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere