Meningitis i Hovedstadsområdet: Ungdomslandsholdsspiller ramt

En ungdoms-ishockeyspiller fra Gladsaxes U'17 hold har med al sandsynlighed meningitis. Det er blot det seneste tilfælde af en række udbrud i Hovedstadsområdet.

- Det er muligt, at han har meningitis. Han er i hvert fald indlagt til observation.

Sådan siger formand for ishockeyklubben Gladsaxe Bears, Henrik Klintvort, til TV 2 Lorry.

Klubben har modtaget en henvendelse fra ishockeyforbundet, som har informeret en række ishockeyklubber om et tilfælde af meningitis blandt en række ungdomsspillere, der har været ungdomslandsholdssamling i Herning.

quote Vi har fået nogle forholdsregler, som er sendt ud til ledere, som så informerer børn og forældre

Henrik Klinkvort, fmd. for Gladsaxe Bears

- Vi er  i første omgang blevet informeret af forbundet. Efterfølgende blev vi kontaktet af hans mor, som sagde, at han ikke kom til træning, da han var indlagt, siger formanden, der også oplyser, at klubben har modtaget informationsmateriale og forholdsregler fra Sundhedsstyrelsen:

- Vi har fået nogle forholdsregler, som er sendt ud til ledere, som så informerer børn og forældre. Det er det, som alle får, når der er sådan et tilfælde.

Klubben selv udtaler, at alle klubbens medlemmer og det hold, som den pågældende spiller er på, bliver informeret. Alligevel er der ifølge ham ingen grund til bekymring.

quote Han er ikke i så tæt kropskontakt, som mange af de andre spillere. Han har også sin egen flaske og så videre, så smittefaren burde være temmelig lille

Henrik Klinkvort, fmd. for Gladsaxe Bears

- Herfra informerer vi selvfølgelig vores medlemmer og holdet, men lægen siger, at det er heldigt, at det er målmanden. Han er ikke i så tæt kropskontakt, som mange af de andre spillere. Han har også sin egen flaske og så videre, så smittefaren burde være temmelig lille, siger formand Henrik Klinkvort og tilføjer:

- Så der er ikke manet til alarm på nogen måde. 

Fjerde fund af meningitis siden nytår

Tidligere har Styrelsen for Patientsikkerhed udtalt sig om smittefaren ved meningitis. Det skyldes, at der i det nye år har været en række tilfælde af den ellers sjældne sygdom.

Meningokok er en bakterie, som kan give hjernehindebetændelse eller blodgiftning, og som cirka fem procent af alle mennesker bærer i næsesvælget.

Hvorfor bakterien i sjældne tilfælde angriber kroppen, ved man ikke. Alligevel sker det sjældent, at sygdommen breder sig.

I forbindelse med to tilfælde af meningitis på Birkerød Gymnasium for to uger siden blev alle elever og personale vaccineret forbyggende for at undgå flere tilfælde af meningitis. Her udtalte Styrelsen for Patiensikkerhed følgende:

quote Man skal som regel være ganske tæt på hinanden, hvis bakterien skal smitte

Bente Møller, overlæge, Styrelsen for Patientsikkerhed

- Man skal som regel være ganske tæt på hinanden, hvis bakterien skal smitte. Men når vi ser en sammenhæng, som her hvor to elever på samme gymnasium har været smittet, så går vi bredere ud og forebygger, fortalte sektionsleder og overlæge Bente Møller fra Styrelsen for Patientsikkerhed.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik