Logrende livsglæde: Besøgshunde til optagelsesprøve

Op mod 30 hunde og deres ejere deltog i TrygFondens optagelsesprøve til deres besøgshundeordning. Ordningen har stor betydning for ældre og udsatte.

Fra sin kørestol kaster Kurt Ruskær Nielsen et blik på hunden Birla, en 4-årig blanding af en Schæfer og en Collie.

Birla tøver ikke og bevæger sig mod herren, der bor midlertidigt hos Kildegårdens Midlertidige Pladser i Søborg. 

- Jeg provokerede den jo selv til at komme. Det er jo fordi, at jeg kan lide hunde. Jeg kan lide dyr.

Sådan siger Kurt Ruskær Nielsen efter at have nusset og klappet Birla i en hyggestund, før Birla skal deltage i optagelsesprøve til TrygFondens besøgshundeordning. 

Klaus Ruskær Nielsen mener, at besøgshundeordningen er så god en ide, at den burde være obligatorisk hos ældre over hele landet.
Klaus Ruskær Nielsen mener, at besøgshundeordningen er så god en ide, at den burde være obligatorisk hos ældre over hele landet.
Foto: Stine Sylvestersen/TV 2 Kosmopol

Til optagelsesprøven - eller sessionen som den også bliver kaldt - deltog op mod 30 håbefulde hunde og deres ejere. 

Her skulle dyrlæger og adfærdseksperter kigge på, om hundene var sunde og raske og på deres adfærd, temperament og lydighed. 

Besøgshundeordningen hos TrygFonden har eksisteret siden 2010.
Besøgshundeordningen hos TrygFonden har eksisteret siden 2010.
Foto: Stine Sylvestersen/TV 2 Kosmopol

Hvis de bliver godkendt, bliver de firbenede en del af TrygFondens besøgshundeordning, der består af 800 besøgshundeteams, der hvert år bruger omkring 39.000 timer på at besøge ældre og udsatte mennesker. 

- Besøgshunde er en vej ind til nogle mennesker, som for eksempel sidder på et plejecenter eller et plejehjem og måske savner kontakt til hunde, fortæller Galina Plesner, der er projektchef i TrygFonden. 

Galina Plesner er projektchef i TrygFonden og en del af den ordning, der står for, at 800 besøgshunde og deres ejere hvert år bruger omkring 39.000 timer på at besøge ældre og udsatte mennesker i Danmark.
Galina Plesner er projektchef i TrygFonden og en del af den ordning, der står for, at 800 besøgshunde og deres ejere hvert år bruger omkring 39.000 timer på at besøge ældre og udsatte mennesker i Danmark.
Foto: Stine Sylvestersen/TV 2 Kosmopol

Den udlægning af hundenes betydning genkender Lilly Jensen fra Brøndby Strand. Hun har i forvejen en ældre besøgshund.

Hun mødte op med sin Airedale terrier ved navn Chili, som hun også håber kan blive besøgshund. 

- Det vil betyde alt, så har vi jo mange år frem, hvor hun kan komme på besøg, forklarer Lilly Jensen inden prøverne og fortsætter: 

- Hundene og menneskene har det bare godt sammen.

Besøgshundeordningen hos TrygFonden har eksisteret siden 2010. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik