Lastbilchauffør mister livet under container i Søborg

En 35-årig lastbilchauffør mistede livet tirsdag aften eller nat. Han blev mast under den container, der sad på lastbilen.

Tidligt onsdag morgen fandt en forbipasserende liget af en 35-årig mand under en container i Søborg.

Manden er tilsyneladende blevet dræbt i forbindelse med en voldsom ulykke.

quote Da han går tættere på, kan han se, at en mand ligger død under containeren

Jens Møller, vagtchef hos Københavns Vestegns Politi

- Vi ved ikke så meget, siger Jens Møller, der er vagtchef hos Københavns Vestegns Politi og fortsætter:

- Vi får en anmeldelse klokken 06 fra en borger, som går forbi og ser, at containeren hænger underligt fra lastbilen. Da han går tættere på, kan han se, at en mand ligger død under containeren. 

Københavns Vestegns Politi har underrettet de pårørende i sagen, men ellers er det sparsomt med oplysninger.

- Vi kan sige, at det er en 35-årig mand, som er lastbilchauffør. Det ser ud til, at den her container (fra lastbilen, red.) er ved at blive læsset af eller på.

I øjeblikket er politiet tilstede ved Enghavegård Skole i Søborg, hvor lastbilen holder parkeret.

- Vi har arbejdstilsynet og bilinspektør derude for at undersøge om der er noget materielt, som kan være årsag til den tragiske ulykke.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik