Kvindelig bilist bag vanvids-video har meldt sig

Politiet bekræfter nu overfor TV 2 Lorry, at den 31-årige kvinde har tilkendegivet sig gennem sin advokat.

En 31-årig kvinde sendte natten til mandag live på Facebook, mens hun flere gange kørte over for rødt. Få minutter efter torpederede hun en bil på Buddinge Hovedgade i Søborg.

quote Der kan også blive tale om straffelovens paragraf 252, hvor der lægges vægt på, om man for vindings skyld, af grov kådhed eller hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Ulrik Hove, efterforskningsleder og politikommisær ved Københavns Vestegns Politi

Kvindens bil endte på siden, og hun stak af fra ulykken til fods.

Politiet meldte hurtigt ud til TV 2 Lorry, at de kendte kvindens identitet og opfordrede hende til at melde sig selv. TV 2 Lorry var mandag aften i kontakt med kvinden, som oplyste, at hun nu gennem sin advokat havde meldt sig klar til afhøring hos politiet. 

Københavns Vestegns Politi bekræfter tirsdag eftermiddag, at de har fået en henvendelse fra kvindens advokat. 

- Vi er i kontakt med hendes advokat og næste skridt er, at hun skal afhøres, siger det fra Ulrik Hove, efterforskningsleder og politikommisær ved Københavns Vestegns Politi, til TV 2 Lorry. 

Herefter vil det blive besluttet, hvad kvinden bliver sigtet for. Men ifølge Ulrik Hove kan der blive tale om flere paragraffer. 

- Typisk vil man blive sigtet for overtrædelse af færdelsloven - og det gør vi ud fra overvågning samt hendes egne optagelser. Der er tale om, at kvinden både kører over for rødt samt bruger mobiltelefon under kørslen, siger politikommisæren og tilføjer:

- Der kan også blive tale om straffelovens paragraf 252, hvor der lægges vægt på, om man for vindings skyld, af grov kådhed eller hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, siger Ulrik Hove.

Hvis man dømmes efter straffelovens paragraf 252, kan man risikere op til otte års fængsel.

Kvinden vil højest sandsynligt blive afhørt i morgen, meddeler politiet. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Roskilde havn

Ældre mand fundet død i Roskilde Havn

Men In Black, København den 27 februar 2021 demonstration mod nedlukning

Politi anholder otte til demonstration mod coronarestriktioner

Hærværk overvågningsbilleder Kagefryd Helsingør 112 politi

Politi efterlyser gerningsmand bag politisk motiveret hærværk mod kagebutik

Efterlyst mand

23-årig mand anholdt og sigtet for voldtægt i Nordsjælland

Gladsaxe

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere