Kraftig brand i villa i Gladsaxe

Et forladt hus i Gladsaxe brændte i nat. Slukningsindsatsen varede halvanden time.

Branden blev anmeldt kort efter midnat. Der var udbrudt brand i et forladt hus påRybjerg Alle 56 i Gladsaxe. Det viste sig at branden var startet i et af ejendommens rum. Det lykkedes brandmændende fra Beredskab Øst at få branden under kontrol og slukke den, inden den bredte sig til resten af huset.

- Det gik sådan set hurtigt med at slukke selve branden. Men der var kraftig rødudvikling, gløder og vi blev nødt til at sikre os at der ikke var gået ild i loftet, siger Flemming Møller, der var indsatsleder under slukningen for Bredskab Øst.

Brandvæsenet har endnu ikke nogen idé om, hvad årsagen til  branden kan være. Ingen personer kom noget til, blandt andet fordi huset var ubeboet:

- Politiet fortalte os, at der er ikke nogen, der har folkeregisteradresse på ejendommen. Brandvæsenet ved endnu ikke noget om, hvad årsagen til  branden er, siger Flemming Møller til TV 2 Lorry her til morgen.

Politiets teknikere undersøger i dag stedet, og kan muligvis komme lidt tættere på en brandårsag.

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik