Køreplaner sat op i Gladsaxe i oprør mod Movia: Buspassagerer jubler

Enhedslisten har på eget initiativ sat køreplaner op i Gladsaxe for at hjælpe buspassagerer.

'Egon har en plan - vi har en køreplan.'

Sådan står der på de nyopsatte køreplaner på stoppestederne for buslinje 68 i Gladsaxe.

Det er Enhedslisten i Gladsaxe, som har sat dem op, fordi de mener, offentlig transport skal være nemt, men som buspassager er det ikke nemt at få et overblik, hvis man ikke har eller ikke kan bruge en mobiltelefon.

- De er dårlige, for du kan jo ikke se, hvor busserne kører hen, siger buspassager Eveline Jacobsen fra Lyngby til TV 2 Lorry.

Men det kan man på de nyopsatte køreplaner, som Enhedslisten har hængt op.

Paula Gunnesen (tv.) og Karen Sønderskov (th.), der begge er fra Gladsaxe, er glade for de nye buskøreplaner.
Paula Gunnesen (tv.) og Karen Sønderskov (th.), der begge er fra Gladsaxe, er glade for de nye buskøreplaner.
Foto: TV 2 Lorry

- Det er et smaddergodt initiativ. Man kan se stoppestederne, minuttal, og man kan se, hvad der kører frem og tilbage, siger Karen Sønderskov fra Gladsaxe.

Buspassager: Ikke alle kan tilgå internettet

Køreplanerne viser, hvornår bussen stopper ved Lyngby, Stengård Station, Gladsaxe Trafikplads, Høje Gladsaxe og Hovedbanegården.

På den måde skal det gøre det lettere for passagerne at finde ud af, hvornår bussen stopper ved deres stoppested.

Køreplanerne viser, hvornår bussen stopper ved Lyngby, Stengård Station, Gladsaxe Trafikplads, Høje Gladsaxe og Hovedbanegården.
Køreplanerne viser, hvornår bussen stopper ved Lyngby, Stengård Station, Gladsaxe Trafikplads, Høje Gladsaxe og Hovedbanegården.
Foto: TV 2 Lorry

- Jeg synes, det er rigtig fint, for vi er mange, der ikke kan finde ud af, hvornår busserne kører. Det er jo ikke alle, der kan gå på internettet, siger Paula Gunnesen fra Gladsaxe.

TV 2 Lorry har her til aften forsøgt at indhente en kommentar fra Movia. Men selskabets pressetjeneste er ikke at træffe for et svar før engang i morgen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

trafikuheld helsingørmotorvejen

Trafik-kaos på motorvejene: Adskillige uheld og lange køer

Kirsten Jensen, borgmester i Hillerød

playMillioner til cykelprojekt ved kommende station og supersygehus

bus movia

Snart kan du tage cyklen med i alle busser på Sjælland

20190220-143924-4-1920x1281we

Trængselsafgift for køretøjer kan være på vej i København

Gladsaxe

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere