Kirsten skal dø af asbestbetinget kræft: "Jeg er ked af det"

Asbestudsatte skoleelever får ingen for erstatning, hvis de dør af kræft.

Kirsten Loumann er døende med lungehindekræft. Hun bliver blot den anden skolelærer, der dør af den uhelbredelige lungehindekræft efter at have været udsat for asbeststøv fra en skole med asbest i væggene.

quote Jeg er bare rigtig ked af det

Kirsten Loumann

Hun har fået en erstatning på 500.000 kroner – men kun fordi, hun var lærervikar i tre måneder på Marielyst Skole i Søborg, der nu er lagt sammen med Grønnemose Skole. Hun var før tiden elev på skolen og blev i ni år eksponeret for asbeststøv fra de lydisolerende asbestplader i væggene.

Men hvis hun kun havde været elev på skolen, havde hun ikke fået en krone, skriver Ugebrevet A4 tirsdag.

For Kirsten Loumann kom diagnosen som et chok, for hun havde ikke tænkt over, at hun havde været i kontakt med asbest. 

quote I har taget fejl – det passer ikke, men det gjorde det altså. Det var lungehindekræft, og den er uhelbredelig.

Kirsten Loumann

- Lægerne spurgte mig, om jeg havde været gift med en, der havde arbejdet med asbest eller været i nærheden af asbest. Jeg blev ved med at sige, nej, nej, det passer ikke. I har taget fejl – det passer ikke, men det gjorde det altså. Det var lungehindekræft, og den er uhelbredelig, fortæller Kirsten Loumann.

Hun havde håbet, at en kemokur kunne standse udviklingen lidt, men det skete ikke. Kirsten Loumann er hverken bitter eller vred, selvom hun ved, at hun ikke har langt igen.

- Nej – jeg er bare rigtig ked af det, siger hun. 

Elever får ikke erstatning for asbest-kræft

Den første lærer, der døde af asbestbetinget kræft, var Lis Sørensen, der i 15 år var lærer på Marielyst Skole i Gladsaxe Kommune – den samme skole, som Kirsten Loumann gik på. Hun døde i 2007 af asbestbetinget lungekræft.

Hun blev den første lærer i Danmark, der fik anerkendt sin dødelige sygdom som en arbejdsskade.

Men skoleelever, der i 60’erne og 70’erne gik på skoler med asbest i vægge og mure, kan ikke få erstatning, hvis de udvikler lungehindekræft, fordi folkeskoleloven ikke indeholder bestemmelser om erstatningsansvar.

Det er helt urimeligt, mener seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, Johnni Hansen, som har forsket i blandt andet arbejdsmiljø. Han mener, at man i Danmark burde overveje at give kompensation til alle, der får kræft i lunge-, bug- eller testikelhinden. Asbestbetinget kræft i hinderne, mesotheliom, er sjælden, og derfor vil det næppe være forbundet med de store udgifter, mener Johnni Hansen.

- I virkeligheden ville det være det nemmeste for alle. De fleste er alligevel dækket ind af arbejdsmiljølovgivningen, så der vil ikke være mange tilbage. Samtidig vil man spare alt det bureaukrati, der i dag bruges på at sortere de få fra, der ikke er omfattet af loven, siger han til Ugebrevet A4. 

Risiko som nabo

Lignende ordninger har man allerede i Holland og England. I 2014 vedtog den hollandske regering at give kompensation til alle, der udvikler asbestrelaterede sygdomme som lungehindekræft – også selvom der ikke er tale om en arbejdsskade. Det samme er tilfældet i England, hvor regeringen i 2014 samtidig besluttede at hæve erstatningsbeløbene til asbestofre. 

Overlæge Øyvind Omland fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg er ved at være færdig med en større undersøgelse af tidligere elever, som gik på Sønderbro Skole, Vejgaard Vestre Skole, Østermarkens Skole og Alléskolen fra 1950 til 1980. Skolerne lå tæt på Dansk Eternitfabrik i Aalborg og blev ofte udsat for støv fra fabrikken.

- Det er klart, at hvis sådan en undersøgelse, som jeg er i gang med, viser, at der er en betydelig risiko ved alene at være nabo til sådan et sted, så burde der være grundlag for kompensation, fordi man som elev på en skole tæt ved en eternitfabrik er helt uforskyldt. Men det er jo i sidste ende et politisk spørgsmål, om man vil det. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik