Kan ende i voldsomme prisstigninger: Drikkevandsforsyning er historisk truet

Drikkevandet er historisk truet i hovedstadsområdets på grund af forurening med især pesticidgiftstoffet DMS, og nye rensningsmetoder vil øge prisen på drikkevand markant, vurderer forsyningsselskab.

- Her har vi så prøvehanen, nærmest råber Bo Lindhardt for at overdøve støjen fra maskinerne, mens han tager fat om et lille metalrør, som stikker ud af en større cylinder, der er forbundet med et større netværk af rør i hele bygningen.  

Kort forinden mødtes vi på Bagsværd Vandværk, hvor det er blevet til en månedlig prøve af vandkvaliteten.

Bo Lindhardt tapper et glas vand og tager en stor slurk for at understrege drikkevandets kvalitet.

Men godt 10 meter under den jord, vi står på, gemmer der sig en ubekvem sandhed, som har vist sig at udgøre en historisk trussel mod vandforsyningen i hovedstadsområdet. 

En sandhed, som dukkede op i grundvands- og drikkevandsprøverne, da forsyningsselskaberne i 2018 blev forpligtet efter lov til at teste vandet for forekomster af det potentielt sundhedsskadelige pesticidgiftstof DMS, der tidligere blev brugt i svampegift, træbeskyttelse og maling.

I de seneste tre år har forsyningsselskabet Novafos, der blandt andet driver Bagsværd Vandværk, taget syv ud af i alt 130 drikkevandsboringer ud af drift på grund af DMS-forekomster.

Det drejer sig om fire boringer i Frederikssund, to i Gentofte og en i Gladsaxe.

quote Vi tror ikke på, at vi kan gå ud og finde drikkevand i hovedstadsområdet, der ikke er påvirket

Bo Lindhardt, Novafos

HOFOR - det andet store forsyningsselskab i hovedstadsområdet - har ligeledes taget ni boringer ud af drift på grund af DMS, oplyser selskabet til TV 2 Lorry.

- Hos HOFOR har vi ligesom mange andre forsyningsselskaber i Danmark set stigende fund af pesticider i grundvandet gennem de senere år, og det ser vi selvfølgelig meget alvorligt på. Vi har måttet justere på, hvordan vi producerer vandet, siger Anne Scherfig, der er sektionsleder hos HOFOR. 

Nye pesticider truer vores drikkevand. Snart bliver vandet formentlig dyrere.


Stor udfordring 

- Rigtig store dele af vores vandforsyning er påvirket af DMS. Vi venter på at se, om vi har nået et konstant niveau, eller om niveauet er stigende. Hvis det er stigende, har vi en rimelig stor udfordring med vores drikkevand, siger Bo Lindhardt, der er vicedirektør hos Novafos. 

Fortsætter udviklingen i den forkerte retning - og det tyder meget på - står Novafos og Bagsværd Vandværk med et stort problem. 

Hvis grundvandet bliver mere forurenet, bliver det også mere besværligt at rense og markant dyrere at producere.

- Vi tror ikke på, at vi kan gå ud og finde drikkevand i hovedstadsområdet, der ikke er påvirket, siger Bo Lindhardt.

Lukker vandværk

Novafos oplyser desuden til TV 2 Lorry, at ledelsen netop har besluttet at dreje nøglen om til et af selskabets 17 vandværker. 

Selskabet vil ikke oplyse hvilket vandværk, det drejer sig om, men Bo Lindhardt tør ikke udelukke, at vi kommer til at se flere lukninger.

- Jeg håber det ikke. Jeg håber, vi får udviklet rensningsteknologier, så vi kan rense vandet i stedet for at lukke vandværker, siger han.

quote Det her er alvor. Der er mange steder i hovedstaden, hvor man ikke kan leve op til kravene om grænseværdier for indholdet af pesticider

Poul Bjerg, professor

En ny tilstandsvurdering fra Miljøstyrelsen understreger den nedslående udvikling.

I stort set alle Region Hovedstadens kommuner områder er grundvandet ifølge tilstandsvurderingen i "ringe kemisk tilstand".

Det er især forekomster af pesticider i grundvandet, der overskrider myndighedernes grænseværdier, viser tilstandsvurderingen.

Det får nu en af landets førende forskere på området til at råbe vagt i gevær.

 - Det her er alvor. Der er mange steder i hovedstaden, hvor man ikke kan leve op til kravene om grænseværdier for indholdet af pesticider, siger Poul Bjerg, professor ved DTU Miljø.

Alvoren understreges også af et nyt notat fra Region hovedstaden, der konkluderer, at "..visse pesticider er en større trussel mod regionens grundvand end hidtil antaget". 

- Vi har sat en branche under voldsomt pres. De er nødt til at blande sig ud af problemerne, forklarer Poul Bjerg.

Blander vandet

Det betyder, at vandværkerne tager vand fra rene vandforsyningsboringer og blander det med vand, som har et lille indhold af pesticider. 

På den måde sikrer vandværkerne sig, at de holder sig under grænseværdierne.  

Når grundvandet i dag pumpes op af jorden - gennemgår det gennem en forholdsvis simpel og billig rensningsproces, før det sendes ud som drikkevand.

Først pumpes grundvandet ind ude fra drikkevandsboringerne i nærområdet. 

Dernæst iltes grundvandet, og under iltningen fældes jern ud af vandet i form af okker, der fjernes via et sandfilter.

Derfra løber vandet igennem kulfiltre, der suger en anden forureningskilde - klorerede opløsningsmidler - ud af vandet.

Til sidst UV-belyses vandet for at fjerne mikrobakteriel forurening. 

Derefter er vandet klart til at drikke, men i takt med at flere pesticidtyper skal renses væk, bliver processen altså mere kompliceret, og regningen til forbrugerne vil vokse.

Ekstra regning 

- Det kommer til at koste to til tre kroner pr. kubikmeter at rense vandet. Det svarer til en stigning i omkostninger på mellem 20 og 30 procent, siger Bo Lindhardt.

Og den ekstra regning bliver lagt oveni prisen ude hos forbrugerne, understreger han.

Det er regionernes opgave at kortlægge og oprydde forurenet jord, som for eksempel ved ved den tidligere Flyvestation Værløse, hvorfra farlige stoffer i årevis sivede ned i grundvandet.

Alene den forurening har kostet ti millioner kroner at rydde op.  

 Region Hovedstaden bruger hvert år 100 millioner kroner alene til oprydning af forurening fra gamle industrigrunde, men det er langt fra nok, lyder budskabet fra regionen.

- Vi vil gerne have nogle flere penge, for der er rigtig lange udsigter til, at vi når i mål med vores opgave, siger Kim Rockhill, der er formand for Region Hovedstadens Klima - og miljøudvalg.

Dragør bør ikke længere indvinde vand

I Dragør kommune er forsyningsselskabernes frygt allerede blevet til virkelighed.

HOFOR, der leverer vand til kommunen, skriver i et notat fra juni måned til kommunen, at "drikkevandsforsyningen er udfordret", at "den lokale indvinding er truet af dårlig vandkvalitet", og at "fund af pesticider og andre miljøfremmede stoffer over de tilladte grænseværdier har gjort det nødvendigt at lukke lokale boringer". 

Helle Barth, der er borgmester i Dragør Kommune (V), er bekymret for udviklingen.

- Men nu er det jo en landsdækkende tendens, at drikkevandsboringer er pressede, og vi har lavet en indsatsplan for at beskytte de boringer, vi har, siger hun.

quote Stofferne kan ændre på vores programmering. Altså udviklingen af vores organfunktioner. Det kan skabe en risiko for, at vi senere i livet udvikler sygdomme, som vi ellers kunne være sluppet for

Philippe Grandjean, professor

I notatet anbefaler HOFOR nu Dragør kommune helt at stoppe indvending af eget drikkevand indenfor kommunegrænsen - og i stedet få leveret drikkevandet fra Københavns Kommune fremover. 

Men Helle Barth vil ikke trykke på alarmknappen endnu.

- Vores nabokommune, Tårnby, henter også vand udefra, og det gør rigtig mange andre kommuner også for at supplere deres egen vandindving og for at sikre vandforsyningen, siger hun. 

Ukendte skader 

Professor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet forsker i forurenende stoffers effekt på mennesker, og ifølge ham ved vi reelt ikke, hvor farlige pesticider og andre forurenende stoffer er for mennesker.

- Det er jo ikke sådan, at man bliver forgiftet af at drikke vand, der indeholder lidt for mange toksiske stoffer, men stofferne kan ændre på vores programmering. Altså udviklingen af vores organfunktioner. Det kan skabe en risiko for, at vi senere i livet udvikler sygdomme, som vi ellers kunne være sluppet for, siger han.

Philippe Grandjean mener, at den manglende viden om skadevirkningerne af pesticider og andre stoffer kun forstærker behovet for flere undersøgelser. 

- Det er lidt at spille hasard med menneskers helbred, hvis vi blot siger: "Vi har ikke fundet noget her, og ingen har jo klaget", siger han.

Trods de mange nedslående tal og analyser, er HOFOR ikke bange for at løbe tør for drikkevand, lyder udmeldingen.

- Jeg er meget fortrøstningsfuld omkring, at vi altid vil kunne levere rent vand, når jeg kigger på de projekter, vi har gang i lige nu, siger Anne Scherfig. 

TV 2 Lorry har spurgt miljøminister Lea Wermelin (S), om regeringen er klar på at bruge flere millioner kroner på oprensning og afdækning af forurenende stoffer i grundvandet, sådan som Region Hovedstaden efterspørger. 

Men ministeren har afvist at stille op til interview og henviser i stedet til, at aftalepartierne bag den nuværende pesticidindsats skal forhandle om nye indsatser til efteråret.