Gladsaxe lukker alle skoler og SFO'er

Kommunen er rykket helt op i toppen af smittens superliga, og det får nu konsekvenser.

Alle skoleelever i Gladsaxe bliver nu sendt hjem, da alle kommunens skoler må lukke som følge af stigende smitte med covid-19 i hele kommunen.

Også alle kommunens SFO'er lukkes, oplyser Gladsaxe Kommune til TV 2 Lorry.

Lukningen af Gladsaxes skoler og SFO'er sker efter påbud fra Styrelsen fra Patientsikkerhed.

Det vil gælde fra onsdag 31. marts og frem til foreløbig den 12. april. 

Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler, at alle medarbejdere, elever og deres familier bliver testet i den periode, hvor skolerne holder lukket.

Kommunen på den nordlige side af den københavnske vestegn har haft 169 smittetilfælde de sidste syv dage.

Omregnet til incidens – altså smittede per 100.00 indbygger – svarer det til 245 smittede i Gladsaxe, og dermed er kommunen nummer to på listen over de hårdest ramte kommuner i landet.

Værebro Park hårdt ramt

Det er især områderne Værebro Park, Maglegårdskvarteret og Høje Gladsaxe, hvor en stor del af smitten i Gladsaxe er koncentreret. 

Det skriver kommunen på sin hjemmeside og opfordrer samtidig alle borgerne i områderne til at lade sig teste.

- Det er vigtigt, at vi står sammen og får brudt smittekæderne så hurtigt som muligt, skriver kommunen.

For at gøre det lettere for alle beboerne i Værebro Park at lade sig teste, kommer der et mobilt testcenter til området på torsdag 1. april. Her vil beboerne kunne lade teste frem til og med 3. april, oplyser kommunen.

Styrelse banker på døre

Der vil desuden blive sendt sms’er til borgerne i Værebro Park med opfordring om at lade sig teste.

Tirsdag og onsdag går medarbejdere fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Den Boligsociale Helhedsplan fra dør til dør i Værebro Park med samme opfordring.

I sidste uge lukkede skolerne også i vestegnskommunerne Ishøj, Brøndby, Vallensbæk og Høje-Taastrup.

Tirsdag er de fem hårdest ramte kommuner Ishøj, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Halsnæs og Brøndby.

Hør mere om den stigende smitte i Gladsaxe, og hør borgmesterens reaktion i indslaget nedenfor.

Corona-situationen i Hovedstadsområdet

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

20210125-114354-L-1920x1246we

playButikker, restauranter og frisører lukker ned i Hørsholm efter høje smittetal

Breaking
coronatest

Udbrud med ny coronavariant i Nordsjælland: Mere end 50 personer smittet efter restaurantbesøg

Livreddere 2

playKlar til det store ferie-rykind: Sommerhuskommuner vil teste massivt

Sogne Corona

Overblik: Er dit sogn i fare for at blive lukket ned?

Gladsaxe

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere