Flugtbil fra skuddrab blev stjålet fra jysk bilforhandler i foråret

Politiet mener nu at kunne fastslå, at en afbrændt, hvid Mercedes i Lyngby blev brugt af gerningsmænd bag skuddrab i Mørkhøj.

Københavns Vestegns Politi har modtaget mange henvendelser fra offentligheden i sagen om et skuddrab begået mod en 27-årig mand fredag aften på Gyngemose Parkvej i Mørkhøj i Gladsaxe Kommune.

Det fortæller Ole Nielsen, der er politikommisær ved Københavns Vestegns Politi, til TV 2 Lorry. 

Henvendelserne drejer sig primært om den hvide Mercedes SUV, som blev fundet i brand i Hvidegårdsparken i Kongens Lyngby lidt før klokken 23 fredag aften. 

Ole Nielsen fortæller, at flere af henvendelserne har været brugbare for politiet, og at de nu kan fastslå, at det er den samme hvide Mercedes, som to mænd i mørkt tøj tidligere på aftenen blev set køre væk i fra gerningsstedet i Mørkhøj, hvor den 27-årige blev skudt og dræbt, mens han befandt sig i en sort Audi.

- Det (den hvide Mercedes, red.) er en uregistreret dansk bil, som blev stjålet fra en bilforhandler i det midtjyske tilbage i foråret. Da den bliver fundet, er der svenske nummerplader på bilen, siger Ole Nielsen til TV2 Lorry.

Nummerpladetyveri indgår i efterforskning

Den svenske avis Aftonbladet skrev lørdag aften, at registreringsnummeret på den afbrændte bil ifølge den svenske transportstyrelse tilhører en anden bil, som har hjemsted i Malmø, og at der derfor kan være tale om tyveri af nummerplader.

Men ifølge det svenske medie er svensk politi ikke blevet koblet til efterforskningen.

- Jeg vil sige, at nummerpladetyveri indgår som et element i vores efterforskning. Men når det er sagt, så har bilen ellers ingen tilknytning til Sverige, siger politikommisær Ole Nielsen.

Han siger samtidig, at det endnu er for tidligt at udtale sig om motiver og eventuelle relationer til kriminelle grupperinger. Men efterforskningen tyder på, at drabet var en målrettet handling.

Offer kendt af politiet 

Ifølge Ole Nielsen var den skuddræbte 27-årige i forvejen kendt af politiet, men for hvad ønsker han ikke at oplyse.

- Han er ikke registeret for at have bandetilknytning, men vi holder lige nu alle muligheder åbne i forbindelse med vores efterforskning. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, siger Ole Nielsen.

Han oplyser, at politiet ikke har modtaget nogle konkrete henvendelser på de to mørkklædte personer, der blev set i den hvide Mercedes.  

Politiet vil derfor fortsat gerne høre fra vidner, som har set noget mistænkeligt før, under og efter hændelsen på Gyngemose Parkvej lidt over klokken 19 fredag eller i Hvidegårdsparken i Kongens Lyngby senere samme aften i tidsrummet før og efter klokken 23.

- Vi er fortsat interesseret i få henvendelser fra folk, der har set denne her hvide Mercedes med registreringsnummer KJW 457. Det er udsædvanligt, at der går så mange timer fra drabstidspunktet til, at bilen dukker op, siger Ole Nielsen. 

Man kan kontakte politikredsen på telefon 43 86 14 48. 

Billeder fra gerningsstedet fredag aften.
Billeder fra gerningsstedet fredag aften.
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal
Billeder fra gerningsstedet fredag aften.
Billeder fra gerningsstedet fredag aften.
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal
Billeder fra gerningsstedet fredag aften.
Billeder fra gerningsstedet fredag aften.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20190304-100858-7-1920x1279we

Politi beder offentligheden om hjælp i søgning efter 43-årig: ”Vi har ikke flere steder at lede”

20190304-100858-7-1920x1279we

Efterlysningen afblæst: Kirsten fundet i god behold

ballerup 112 brand testcenter

To mænd fængslet for brandattentat mod testcenter

Cyklist dræbt i højresvingsulykke på Vesterbro.

46-årig kvinde dræbt i højresvingsulykke

Gladsaxe

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere