Gemmer sig bag kasket og solbriller: Kan du genkende ham?

Politiet beder offentligheden om hjælp til at identificere en mistænkt bag tre røverier.

Københavns Vestegns Politi mangler det endelige gennembrud i en sag om tre røverier, som de mener er begået af én og samme gerningsmand.

Derfor beder politiet nu offentligheden om hjælp til at få identificeret manden, som de efterlyser med et overvågningsfoto.

Røverierne blev begået tilbage i november 2017 mod 7-Eleven på Buddinge Station samt en Fakta og en kiosk på Søborg Hovedgade.

Her truede røveren personalet og slap af sted med varer til mindre beløb, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

quote Ved du, hvem manden på billederne er, så kontakt os gerne.

Claus Bardeleben,  politikommissær ved Københavns Vestegns Politi

Mørk kasket med et ’W’ på fronten

Røveren er beskrevet som en mand med mellemøstligt udseende mellem 25 og 35 år. Han er 175-185 cm høj og almindelig af bygning.

Ved røverierne var han iført en mørk kasket med et ’W’ på fronten, en stor mørk jakke med hætte og pelskrave samt mørke bukser.

Københavns Vestegns Politi har siden efterforsket sagen uden at kunne identificere den mistænkte. Derfor offentliggøres nu overvågningsbilleder.

- Ved du, hvem manden på billederne er, så kontakt os gerne, siger politikommissær Claus Bardeleben, Københavns Vestegns Politi.

Henvendelse døgnet rundt til Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik