Flere skud affyret mod klubhus - rockere stille som graven

Fire afskudte patronhylstre er fundet i industrikvarter i Bagsværd, hvor rockergruppen Satudarah holder til.

Rockergruppen Satudarahs klubhus var målet, da der sent lørdag aften blev affyret flere skud i Bagsværd.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.

quote Vi har talt med dem, og de ønsker ikke at medvirke til noget som helst.

Torben Wittendorff, vagtchef

- Vi har fundet fire patronhylstre i forbindelse med, at vi har været derude i nat, siger vagtchef Torben Wittendorff og fortsætter:

- Vi ved ikke, hvem der står bag, men nu bliver der efterforsket, og der er formentlig noget videoovervågning, vi skal kigget på.

Et vidne har set en personbil køre fra Laurentsvej i højt fart. Men politiet har dog ingen nærmere oplysninger om hverken bilen eller kørselsretningen.

Skyderiet blev anmeldt klokken 23.17.

- Vi har ikke konstateret, at der er nogen, der er blevet ramt, siger vagtchefen.  

Der er heller ikke fundet blodspor på stedet, og det er i det hele taget sparsomt med brugbare oplysninger i sagen.

Beboerne i klubhuset, medlemmer af den hollandske rockerklub, hjælper heller ikke til med efterforskningen.

- Vi har talt med dem, og de ønsker ikke at medvirke til noget som helst, siger vagtchef Torben Wittendorff.

Laurentsvej ligger i et industrikvarter, og flere medier har tidligere omtalt tilholdsstedet i Bagsværd som Satudarahs hovedkvarter.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik