Familie åbner op for gigantisk bilsamling

Familien Haaning har nu åbnet et bilmuseum, de selv kalder et af Europas flotteste bilmuseer. Her kan man opleve 120 biler fra alle tidsperioder.

Det er nok de færreste, der kan prale med en bilsamling, som kan fylde hele fabrikshaller. Men det kan familien Haaning. Og nu slår familien dørene op for deres unikke samling.

De har nemlig åbnet et bilmuseum i de gamle fabrikshaller i Bagsværd.

quote Ud fra en økonomisk betragtning, så er det nok den dårligste investering, vi nogensinde har kunne lave

Michael Haaning, medindehaver, Haaning Collection

Det er et familieforetagende, hvor biler fra et helt liv udstilles.

- Det er vores far, der igennem 55 år har haft lidt af en samlermani, og samlet alle de her biler, som vi udstiller en del af nu, fortæller Michael Haaning. 

Han er sammen med sin bror indehaver af Haaning Collection, som museet hedder.

Der er biler i adskillige aldre, farver og bilmærker.
Der er biler i adskillige aldre, farver og bilmærker.

Der er 120 biler fra alle tidsperioder. De nye, de gamle og de rigtig gamle. Desuden indeholder samlingen også en stor samling motorcykler.

Som far så søn

Farens passion for de kørende maskiner er tilsyneladende gået i arv.

- Det er en passion, der går helt ind i hjertet, som man ikke kan slippe. Og vi kunne ikke lade være med at lave det her. Vi syntes, der manglede et sted, hvor man ligesom fortæller hele bilens historie fra start og op til i dag, fortæller Nicholas Haaning.

Familiesamlingen indeholder også en stor andel motorcykler.
Familiesamlingen indeholder også en stor andel motorcykler.

Museet har været på tegnebrættet de sidste fem år og, og der er blevet arbejdet intenst det sidste halvandet år på at omdanne fabrikshallerne til udstillingslokaler.

- Ud fra en økonomisk betragtning, så er det nok den dårligste investering, vi nogensinde har kunne lave. Omvendt så tror vi, at det bliver den investering, som vi bliver mest glad for at have lavet, siger Michael Haaning.

De kalder sig selv et af Europas flotteste bilmuseer, og de understreger, at der løbende vil være udskiftning i museets biler. 

Et fint eksemplar af en af rigtig gammel model.
Et fint eksemplar af en af rigtig gammel model.

_

_



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik