Elever foreslog selvlysende cykelstier - kommunen sagde: Ja!

Elever fra Bagsværd Skole i Gladsaxe foreslog kommunen at lave selvlysende cykelstier. Nu er forvaltningen i gang med at kigge på, hvor de kan ligge.

Når man lukker folkeskoleelever ind i byrådssalen, får man mange sjove forslag.

Ét af de forslag - selvlysende cykelstier i Gladsaxe Kommune - er nu på vej til at blive virkelighed.

Forslaget om de selvlysende cykelstier var punkt 86 på Børne- og Undervisningsudvalgets sidste møde. 

quote Det er kun godt, at eleverne kan komme og sige: Det er vores idé. Ellers er det jo total demotiverende for dem, når de troligt kommer til demokratidag hvert år

OIe Skrald Rasmussen, formand Trafik- og Teknikudvalget

 - Vi er gået i gang med processen. Forvaltningen har fået ordre på, at det vil vi gerne. Det betyder, at forvaltningen nu laver et oplæg. De skal se på, hvor de kan ligge, og hvad det koster, og så skal vi i udvalget kigge på oplægget, forklarer OIe Skrald Rasmussen, der er socialdemokratisk formand for Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe til TV 2 Lorry. 

8.Y fra Bagsværd Skole har foreslået de selvlysende stier.

"Det kunne "pimpe" nattekørslen lidt op, hvis vejene havde selvlysende figurer og mønstre, lyder det i forslaget.  

Du kan se hele elevernes forslag i bunden af artiklen.

Gladsaxe Kommune holdt Skolebyrådsdag den 15. marts. 
Gladsaxe Kommune holdt Skolebyrådsdag den 15. marts. 
Foto: Kaj Bonne

Skolebyråd hvert år

Forslaget om de selvlysende cykelstier stammer fra den såkaldte Skolebyrådsdag, som afholdes én gang om året i blandt andet Gladsaxe Kommune. 

Formålet med Skolebyrådsdagen er at give de ældste elever i folkeskolen et indblik i den demokratiske beslutningsproces i byrådet.

8. klasser fra forskellige skoler i Gladsaxe kom med deres forslag, og skulle derefter stemme om de forskellige forslag.

Supercykelstier er oplagte

Idéen med selvlysende cykelstier blev foreslået af 8.Y fra Bagsværd Skole og blev stemt igennem med 17 stemmer for og 7 imod.

quote Det giver mening, at det kunne være på en af supercykelstierne, hvor der ofte er ret mørkt

OIe Skrald Rasmussen

"By- og Miljøforvaltningen synes, at det er en interessant idé at arbejde videre med," fremgår det af referatet fra Trafik- og Teknikudvalgets møde 4. december.

- Det er kun godt, at eleverne kan komme og sige: Det er vores idé. Ellers er det jo total demotiverende for dem, når de troligt kommer til demokratidag hvert år, siger OIe Skrald Rasmussen.

Hvilke cykelstier, der kan gøres selvlysende, er endnu ikke fastlagt, men da Gladsaxe Kommune er den kommune, der har flest supercykelstier, er det et oplagt bud.

-  Det giver mening, at det kunne være på en af supercykelstierne, hvor der ofte er ret mørkt, siger OIe Skrald Rasmussen, til TV 2 Lorry.

8.Y fra Bagsværd Skoles forslag

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20201019-130444-2-1920x1280we

Overborgmester undskylder for Frank Jensens krænkelser

Emil

Over 19.000 bakker Emil op: Offentligt ansatte skal have navnebeskyttelse

20171126-113538-l-1000x672we.jpg

Borgmester går af – her er hans nye job

vote-helsignoer.jpg

Kommunalvalget i Helsingør bliver en gyser

Gladsaxe

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere