Cykler doneres til skoleelever

Skoleelever i Gladsaxe får nu mulighed for at låne både en cykel og en hjelm på deres skole.

Gladsaxe Kommune har investeret i 36 børnecykler, som de har doneret til de forskellige skoler i kommunen.

Det vil sige, at elever, der ikke er i besiddelse af en cykel i forvejen, nu har mulighed for at låne en af deres skole, hvis klassen skal på cykeltur eller eleverne skal testes i en cykelprøve, skriver Gladsaxebladet. 

Tidligere har det været en udfordring at stable et cykelarrangement på benene for en hel klasse, da ikke alle elever har en cykel derhjemme. 

Udover selve cyklerne har Gladsaxe Kommune også tildelt skolerne cykelhjelme og en værktøjskasse i tilfælde af, at cyklerne skulle gå i stykker. 

En del af et større projekt

Cykeldonationen er en del af et projektet Skolecyklisten, der er et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og byens skoler om at skabe sikre og trygge skoleveje med henblik på at øge cykeltrafikken.

Målet er at mindske biltrafikken ved skolerne, så både børn og forældre helt trygt kan færdes i trafikken på den tohjulede. 

Gladsaxe Kommune har foruden Skolecyklisten et samarbejde med Dansk Cyklistforbund, hvor der udarbejdes fælles kampagner og arrangementer, der kan øge interessen og opmærksomheden for at vælge cyklen som transportmiddel.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Uddannelse

Mads Raben, Danmarksmester i Matematik

playMads fra Lejre er Danmarksmester i matematik

efterskoleelever samler ind til hjemløse

Nedlukket efterskole hjælper hjemløse rumænere

20210115-162104-A-1920x1280we

Elever skal til færre eksamener i skoler og gymnasier

Rungsted Gymnasium

playGymnasielever overraskes af rektor: Kører ud med gaver og ’savner jer’-brev

Gladsaxe

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere