Bus fik knust rude:Tung genstand kastet fra motorvejsbro

Københavns Vestegns Politi søger nu vidner til hændelsen, der udspillede sig på en gangbro over Motorring 3 i Gladsaxe i søndags.

Klokken cirka 18.15 søndag den 19. juni stod seks til otte personer på en gangbro over Motorring 3 i Gladsaxe.

Den umiddelbart harmløse forsamling var dog ikke så harmløs, som den kunne se ud.

Fra gangbroen, der ligger for enden af Juni Allé i Gladsaxe, kastede en af personerne en mælkekarton mod motorvejen. Mælkekartonen var fyldt med sand, og den ramte en kørende turistbus' forrude.

Forruden blev knust, og chaufføren anede uråd, da han så en genstand blive kastet ned fra gangbroen. Da der var biler i de andre spor på motorvejen, lykkedes det ikke for buschaufføren at undvige.

Heldigvis kom ingen personer til skade ved hændelsen, men ifølge politiet er det en tilfældighed.

- Dog er disse situationer yderst farlige og kan forvolde fare for liv, skriver Københavns Vestegns Politi.

Politiet efterlyser nu vidner, der har set hændelsen eller gerningsmændener umiddelbart før eller efter episoden. 

Man kan kontakte  Københavns Vestegns Politi på tlf: 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik