Børn og ældre får fælles glæde af musikprojekt

I Gladsaxe er seniorcenter, børnehave og musikskole gået sammen om et fælles musikprojekt, som skaber relationer på tværs af generationer.

Gennem det seneste halve år har skovbørnehavebørn og ældre mødtes med en musikterapeut mellem to og fire gange om måneden i Gladsaxe Kommune.

quote Børnene lærer også basale værdier, som indgår i deres dannelsesproces, for eksempel at vise hensyn og vente på tur.

Hanne Frisch og Anette Sletved, Gladsaxe Skovbørnehave

Her har de sunget sammen sunget gamle sange og skabt relationer på tværs af generationer.

Anledningen til projektet kom allerede i starten af 2018, da Gladsaxe Skovbørnehave i samarbejde med den lokale musikskole afholdt en koncert på seniorcenter Bakkegården, der er et center for mennesker med demenssygdomme.

Koncerten skabte glæde, og oplevelsen var både god for børn og ældre - og derfor besluttede skovbørnehaven og Bakkegården i maj måned at starte et forløb med udvalgte ældre, en musikterapeut og mellemgruppen på 11 3- 4-årige børnehavebørn.

Simpelt program skaber nære relationer

Programmet har ganske enkelt bestået af en velkomstssang, gamle sanglege som 'Jeg gik mig over sø og land', 'Bro bro brille' eller 'Tornerose var et vakkert barn', hvorefter en farvelsang har sluttet festlighederne af før den har stået på madpakke for børnene og kaffe til de ældre.

Siden er konceptet blevet udvidet til igen at involvere Gladsaxe Musikskole med et sørøverforløb, hvor der har været brug af både instrumenter og rekvisitter, skriver kommunen på deres hjemmeside.

Ifølge pædagogerne skaber tiltaget både gode relationer mellem børn og ældre - og så lærer børnene også noget.

- Ud over den musikalske oplevelse lærer børnene også at gebærde sig i andre rammer. De ser, hvordan de ældre lever, da de ofte er med nede og hente de ældre i deres bolig. De stiller spørgsmål og er nysgerrige på de ældres liv og på det at blive gammel, fortæller Hanne Frisch og Anette Sletved fra Gladsaxe Skovbørnehave og tilføjer:

- Børnene lærer også basale værdier, som indgår i deres dannelsesproces, for eksempel at vise hensyn og vente på tur. I sangene får de opmærksomhed på nye og spændende ord, da der arbejdes videre med sangene i institutionen eller skoven.

En win-win situation

På Bakkegården glæder både personale og de ældre sig over samværet med børnene.

Her arbejder man specifikt med en filosofi, som inddrager relationer med børn og oplevelser i naturen. Begge ting er netop det, som skovbørnehaven kan bidrage med.

quote Gennem musik og leg sammen med børnene opstår et samvær, som styrker deres relationer og medfører en følelse af både mestring og omsorg

Anne-Mette Jensen, musikterapeut på Bakkegården.

- De ældre oplever stor glæde i samværet med børnene, og de oplever ligeledes stor glæde ved at synge velkendte sange. Gennem musik og leg sammen med børnene opstår et samvær, som styrker deres relationer og medfører en følelse af både mestring og omsorg, siger Anne-Mette Jensen, som er musikterapeut på Bakkegården.

I december måned har børnene lavet juledekorationer med de ældre, ligesom de har sunget de sammen har sunget velkendte julesange.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik