Alex har købt Zoologisk Haves gamle tog

Privat gladsaxeborger reagerede resolut, da han så det gamle Zoo-tog til salg på DBA. Han købte det.

Tusinder af børn - som nu er voksne - husker sikkert med fornøjelse, hvordan de kørte rundt i et lille tog i Zoologisk have på Frederiksberg. En af dem er Alex Ellinghaus fra Høje Gladsaxe. Og da han så det gamle tog sat til salg på Den Blå Avis, så var han ikke i tvivl.

-Jeg tænkte hold da kæft - det må man da kunne bruge til et eller andet.

Derfor kontaktede han sælgeren, og da de blev enige om en pris - så blev Alex Ellinghaus togets nye ejer. Nu står det på et værksted i nærden af Alex Ellinghaus bopæl, og her bruger han al sin fritid på at renovere lokomotivet, og de to vogne.

Toget kører på gas og der er plads til 24 passagerer af børnestørrelse i hver af de to vogne.

-Men jeg vil bygge det lidt om, så der også er plads til kørestole, fortæller Alex - og tilføjer: Mindst ti gange om dagen er der folk, der spørger, hvad i alverden, jeg skal bruge det til.

Og han er i fuld gang med planerne. Han forestiller sig, at toget kan bruges i hans boligforening, hvor det kan køre med børn, når der er fester og arrangementer i området, og sidenhen er det tanken, at han også skal kunne besøge nabokommunerne i sit lille tog.

Ifølge Alex Ellinghaus skal han have en polititiladelse, hvos toget skal trabnsporteres ad vejene.

Til daglig arbejder Alex Ellinghaus med skadesservice for et forsikringsselskab.

Toget hedder 'Bumle Toget P125' - og Alex Ellinghaus vil gerne vide en masse om togets historie. Kan du hjælpe ham? 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik