Ghetto-beboere har selv valgt at rive deres boliger ned

Beboerne i Taastrupgaard valgte i 2016 at rive otte blokke ned. Nu får de et nyt børnekulturhus, en helt ny skole, store grønne områder og en multihal.

- Det er lidt mærkeligt at være her igen, siger Helle Skriver Gras.

Hun genser familiens tidligere lejlighed i Taastrupgard. Høje-Taastrups hårde ghetto.  

- Vi havde faktisk et ret stille og roligt liv, og var glade for at bo her, fordi vi kom hinanden ved. Man kunne dele oplevelser, og det var gode naboer, fortæller hun i TV 2 Lorrts nye serie "Ghetto - hva´nu?".

Serien ser på den udvikling, der er i gang i Taastrupgaard og de andre boligområder, der er på regeringens ghettoliste.

Se hele serien her 

Helle Skriver Gras savner fællesskabet i Taastrupgaard. Alligevel vedtog hun og 64 procent af beboerne i 2016, at her skal rives otte blokke ned. Det gælder også den blok, Helle Skriver Gras selv boede i.

I dag bor hun i et rækkehus i et andet almennyttigt boligområde i Høje-Taastrup.

- Til trods for, at det har været så godt herude, så tror jeg også, at det er lidt for indspist. Og nytænkning det er også godt.

Og der bliver da også meget anderledes.

quote - Til trods for, at det har været så godt herude, så tror jeg også, at det er lidt for indspist. Og nytænkning det er også godt.

Helle Skriver Gras, tidligere beboer i Taastrupgaard

Multihal og børnekulturhus

Den sidste af 188 familier er netop flyttet ud. Taastrupgaard skal udvikle sig:

- Visionen er at åbne Taastrupgaard op. Som I kan se, er der faktisk mange kvaliteter i området her. Det kan man ikke se udefra, og så vil vi gerne bryde med den meget monofunktionelle del og i det hele taget løfte attraktionen og kvaliteten af området, siger Jens Elmelund, som er administrerende direktør i det almennyttige boligselskab KAB.

Her kommer et nyt børnekulturhus. En helt ny skole, store grønne områder og en multihal. 
Og så skal der bygges private boliger lige ved siden af.

Taastrupgaard har ligget på ghettolisten syv år i træk - og betegnes dermed som en hård ghetto.

Det betyder, at regeringen kræver, at der kun må være 40 procent almene boliger i området i 2030.
Men i Taastrupgaard var beboerne selv i gang med planer om nedrivning længe før den nye lov.

- Det er utroligt fremsynet. Det, at man som beboer i Taastrupgaard tager et ansvar og siger; 'vi tænker ikke kun på os selv. Vi tænker også på en fremtid og vores børn', siger den administrerende direktør hos KAB. 

Sådan her kan det nye område i Taastrupgaard komme til at se ud i fremtiden
Sådan her kan det nye område i Taastrupgaard komme til at se ud i fremtiden
Foto: Udarbejdet af RUM

Vil inddrage naboområde med private boliger

Den plan, der skal ligge på regeringens bord inden 1. juni for afvikling af ghettoen, er altså klar. Men der er en lille knast.

Nedrivning af otte blokke er ikke i sig selv nok til at nå målet om kun 40 procent almene boliger.
Så kommunen og KAB vil gerne medregne området ved Selsmosen i det samlede areal.

- Derfor skal vi søge en dispensation, og vi er forholdsvis fortrøstningsfulde på, at vi får thumbs up. Fordi det er et område, som ligger lige umiddelbart op ad, siger Jens Elmelund.

Og så er planen, at man omdanner nogle boliger til ældreboliger, for at nå målet om kun 40 procent almene familieboliger.

Nedrivningen skaber mere end bare et nyt boligområde. Beboerbestyrelsen har sikret sig, at nedrivningen får lokale beboere ind på arbejdsmarkedet.

- Vi ser frem til at skabe nogle lærlingepladser og nogle jobåbninger for nogle af dem, der bor her i området, siger Jens Elmelund. 

De 188 familier har alle fået nye hjem nu, og nedrivningen begynder om et par måneder. Helle Skriver Gras synes, at fremtiden for Taastrupgaard og for både nuværende og tidligere beboere ser lys ud:

- Vi bliver rykket lidt rundt, og jeg tror, det er meget sundt, at vi bliver lidt spredt, siger hun.

Her kan du høre borgmester Michael Ziegler fortælle, hvorfor udviklingen af Taastrupgaard er så vigtig.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Høje-Taastrup

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere