Solveig Isbrand viser rundt i Avedøre Stationsby. På den her tågede morgen er det særligt skulpturer og kunst, hun fremhæver:
- Se, her har vi en skulptur, der ligesom signalerer, at det er indgangen, siger hun.
Det er indgangen til hendes hjem siden 1974 - Avedøre Stationby.
- Selv om jeg har flakket meget rundt i verden, så er det her min hjemby - altså vi føler, os der bor her ude, at det er vores by.
Solveig Isbrand har boet her med sin familie, fra der var mudder og bare marker udenfor hendes dør.
Og hun bliver her:
- Jamen jeg flytter ikke, før jeg dør, siger hun med et stort smil.
Hun og andre engagerede beboere har selv præget bydelen - med meninger, handling, samarbejde og med kunst. Også gennem årene 2005 til 2007, hvor bydelen var på Velfærdsministeriets liste over udsatte boligområder, hvor man kunne styre, hvem der flyttede ind. Det var datidens ghettoliste.
Vestengen advarede om faren for ghettoer
De lyse lejligheder, de små rækkehuse med haver med de store, grønne områder, blev bygget som rammen om det det gode liv. Under 1970'ernes økonomiske krise blev mange med sociale problemer anvist en bolig i Avedøre Stationsby. Og det gav området et dårligt ry.
En række Vestegns-borgmestre råbte samtidig op om faren for, at deres fattige bydele blev ghettoer.
Et budskab, der var meget upopulært hos den socialdemokratiske regering. Dengang var det ikke politisk korrekt at føre den debat, vi anser for naturlig i dag. Man måtte ikke sige negative ting om de nye indvandrere, vi fik til landet. I dag mener mange, at borgmestrene havde ret:
- De havde fat i noget af det, der skete på Vestegnen. Fordi vi havde krigen i Jugoslavien, som gjorde at både Avedøre, Hvidovre og hele Vestegnen fik rigtig mange nye borgere til. Og jeg tror, at de oprindeligt var bange for, at man fik skabt parallelsamfund, siger Helle Adelborg, der er borgmester i Hvidovre.
Fra holdning til handling
Der var tidligt problemer med udsatte unge. Kommunen satte i slutningen af 80´erne ind med en tværfaglig indsats over for de unge og deres familier.
- Der havde vi nogle udfordringer med nogle unge mennesker, som var på kanten af loven, og som havde svært ved at fungere i skolerne. Og familierne havde ikke styr på dem, fortæller Ahmet Demir, selvstændig socialkonsulent. Fra 1989 arbejdede han i den socialfaglige indsats "Blæksprutten" i Avedøre Stationby.
De unge blev mandsopdækket, fulgt i skole, fik lektiehjælp og sendt til fritidstilbud. I stedet for at blive fjernet fra hjemmet, fik de ungdomsboliger - med pædagogisk støtte. Og hele familien blev hjulpet til et bedre fungerende liv.
Dermed undgik man den bandedannelse, der ellers er den gængse historie fra mange af de boligområder, der er på ghettolisterne. Og opskriften var simpel:
- Man skal gå fra at have en masse holdninger og snakke til at handle. Alle sammen, siger Ahmet Demir.
På et fundament af de socialt stærke beboere, rykkede Hvidovre kommune ind og lavede fædregrupper, fritidstilbud og et kvindekulturhus. Mange af aktiviteterne eksisterer i dag.
Oven i det fik Avedøre Stationsby i midten af 1990'erne et kvartersløft, og Hvidovre Kommune valgte en meget restriktiv udlejningspolitik.
Der skulle være flere ressourcestærke familier med job. De blev lokket til at flytte ind med tilbud om store lejligheder, lækre rækkehuse og billig husleje.
Hver især kan vi meget, men sammen kan vi mere. Og hvis vi benytter os af det - og så handler mere end taler - så kan vi flytte ethvert område.
Tro på mennesker og giv jer tid
Efter Avedøre Stationsby rev sig ud af ghettolisten, har der både været ro og perioder med uro.
- I 2009 var der mange indbrud og meget hærværk og det gav jo bydelen et dårligt ry, fortæller Solveig Isbrandt.
350 beboere lavede en Facebook-gruppe mod hærværket, og mange gik nattevagt på gaderne.
Daværende borgmester Milton Graf sendte et brev til alle beboere om at stå sammen, og en nærpolitistation genåbnede omgående.
Og det virkede at stå sammen. I 2014 kunne Københavns Vestegns Politi fortælle, at kriminaliteten var faldet drastisk, og at der var ro i bydelen.
I dag er Avedøre Stationsby et velfungerende område med en blandet beboersammesætning. Rådet til de boligområder, der er udpeget som ghettoer i dag, er at tro på mennesker og deres ressourcer - og at det tager tid:
- Vi havde det her samarbejde, vi havde den her politiske opbakning. Og vi sagde: "vi er nødt til at tage den med ro, ting tager tid, vi kan ikke bygge et rum på en dag". Og så var vi de unge menneskers talerør, siger Ahmet Demir om den indsats, der lykkedes.
Der er også gode råd til beboerne fra Solveig Isbrand:
- Det er at blive ved og være på! Ikke bare tro, at andre ordner dine problemer. Du skal blive ved, og du skal samarbejde.
Og Hvidovre-borgmesteren giver dem ret:
- Man gik nok rigtig meget fra snak til handling. Og den der handling hvor alle var lige, men bidrog med hvad man lige kunne - det skabte jo et fantastisk fællesskab, siger Helle Adelborg.
- Jeg har jo sådan en tese der siger: "Hver især kan vi meget, men sammen kan vi mere". Og hvis vi benytter os af det - og så handler mere end taler - så kan vi flytte ethvert område, slutter borgmesteren.
Se hele vores serie "Ghetto - Hva´Nu? her
