Voldsomme flammer stod ud af hybridbil - 40 brandfolk måtte tage særligt middel i brug

En hybridbil stod natten til tirsdag i flammer, og beredskabet måtte tage særlige midler i brug for at få slukket den alvorlige brand.

Tilføjelse 8. september klokken 06.45
Efter en del debat om, hvorvidt bilen i flammer er en hybridbil, understreger Beredskab Øst, at der i den konkrete sag er tale om en MHEV (Mild Hybrid Electric Vehicle) med et 48 Volts lithium setup i serie med en konventionel motor.

Intet mindre end 40 brandfolk kæmpede sent mandag aften mod flammerne fra en hybridbil, der stod i en parkeringskælder i Hellerup.

Omfanget af flammerne var så alvorligt, at man foruden de mange brandfolk, der kom fra flere beredskaber, også indsatte en robot, der skulle assistere med at trække bilen ud af kælderen.

Det oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry, mens vagtchefen ved Hovedstadens Beredskab supplerer:

- Det er jo lidt atypisk, at man flytter et køretøj, når det brænder, lyder det fra vagtchefen, der fortsætter:

- Men man vurderede på stedet, at batteripakken i hybridbilen gjorde branden vanskelig at slukke, så man indsatte beredskabets brandslukningsrobot LUF60, som trak bilen ud af kælderen.

Beredskabet beskriver branden som "alvorlig", men tilføjer, at det ikke var nødvendigt at evakuere i forbindelse med branden. Desuden er ingen kommet til skade.

Københavns Politi oplyser til TV 2 Lorry, at der ikke er mistanke om, at branden skulle være påsat, og at noget ulovligt skulle have fundet sted.

Politiet kender dog fortsat ikke årsagen til den voldsomme brand.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik