Thomas maler elverdyr til Det Kongelige Teater: "Magien opstår, når publikum reagerer"

Fra slutningen af maj og cirka en måned frem vil Det Kongelige Teater opfører J.R.R. Tolkiens 'Hobbitten' under åben himmel. Et stykke, som Thomas Schwerdtfeger maler rekvisitter til.

- Det er altid fedt at lave det, når man ved, det bliver brugt til noget.

Sådan siger Thomas Schwerdtfeger, mens han er ved at spraymale nogle af de elverdyr, som skal med på scenen i Det Kongelige Teaters opførsel af eventyret Hobbitten.

quote Hobbitten har alt, hvad der skal være. Hobbitter, dværge drager, trolde og elvere - det hele.

Thomas Schwerdtfeger, rekvisitør og tatovør.

Det er Det Kongelige Teater, som har valgt at opsætte Tolkiens ikoniske eventyr i Ulvedalene i Dyrehaven.

Med nøje præcision og stor lidenskab maler Thomas på elverdyrene, mens han fortæller om sit eget forhold til Hobbitten.

- Hobbitten, der er alt, hvad der skal være. Hobbitter, dværge drager, trolde og elvere ... det hele.

Elverdyrene, som skal bruges i teaterstykket.
Elverdyrene, som skal bruges i teaterstykket.
Foto: Laust Toft Rasmussen / TV 2 Lorry

- Jeg kan godt lide fantasy og hele det univers, fordi der ikke rigtig er nogle grænser for, hvad man kan finde på. Og det gør jo, at man har frit slag på alt muligt. Man kan jo opfinde sine egne uhyre, siger Thomas Schwerdtfeger.

Teater i naturen

3.600 publikummer vil hver aften i spilleperioden have mulighed for at opleve Hobbitten i Ulvedalene under åben himmel.

Spilleperioden løber fra 21. maj til 26. juni.

Ifølge Thomas Schwerdtfeger er der noget magisk ved at opleve teater udendørs.

- Det er fantastisk at se teater udenfor på den måde, når naturen er med og lyset og det hele. Så jeg håber da, man glemmer alt om tid og sted.

Forestillingen kommer til at blive Nordeuropas største teatershow, skriver Det Kongelige Teater selv.

Det er teaterchef for Det Kongelige Teater, Kasper Holten, som har stået for iscenesættelsen.

Efter planen skulle forestillingen have fundet sted i maj 2020, men på grund af coronanedlukningen måtte man aflyse og skubbe forestillingen til maj 2021.

Der er stadig ledige billetter på flere af spilledatoerne i Klampenborg. 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik