Stort træ ramte folkekær restaurant

Under nattens voldsomme blæsevejr væltede et stort træ ned i Peter Lieps Hus i Dyrehaven i Klampenborg. Det kommer til at gå ud over julefrokosterne, siger forpagter Bastian Bak.

Et stort træ væltede under nattens blæsevejr ned i Peter Lieps Hus i Dyrehaven i Klampenborg. Træet har ødelagt størstedelen af taget i den store pejsesal, der bliver brugt til selskaber.

Det er Naturstyrelsen, der ejer stedet, men det forpagtes af Stephanie Dahl og Bastian Bak. Kokken, der skulle på arbejde i morges, blev mødt af lidt af et syn. Han overbragte den dårlige nyhed til forpagterne.

"Vi er selvfølgelig lidt chokerede," siger Bastian Bak til TV2 Lorry. Han fortæller, at det drejer sig om et stort træ på omkring 45 meters højde, der er væltet ned i pejsesalen.

"Det kommer til at gå ud over vores julefrokoster, for der er sket store skader. Hele taget er væk," fortæller Bastian Bak.

Nu prøver de at finde alternative steder at afholde julefrokosterne, så de selskaber, der har planlagt en julefrokost i lokalerne i Dyrehaven, ikke står på bar bund så tæt på julemåneden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik