S-tog kører atter: Signalfejl stoppede tog i timevis

S-togstrafikken nord for København har torsdag været plaget af aflysninger og indsættelse af togbusser. Nu kører togene atter igen.

S-togsrejsende har torsdag været plaget af store forsinkelser og aflysninger på S-togsnettet.

Ved middagstid måtte DSB indsætte togbusser på strækningen mellem Gentofte og Hillerød på grund af fejl på signalsystemet.

Signalfejlene blev først rettet efter tre timer, hvorefter togene igen kunne køre.

Der er dog kun 20 minutters drift på S-togene frem til aftenkøreplanen træder i kraft i aften klokken 20, oplyser Banedanmark.

Tog ramt af flere problemer

Også tidligere torsdag har der været knas med S-tog andre steder.

DSB har meldt om forsinkelser på grund af problemer med sporskifter.

Oveni fik mange rejsende torsdag morgen fejlagtige informationer på jernbanestationer. Man kunne ikke stole på oplysninger på skærme og i højttalere, ligesom rejseplanen.dk var utroværdig.

Problemet stod dog kun på i en times tid, og berørte ikke de mennesker, der rejste med S-tog.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik