Regeringen sparer borgerlige kommuner for millioner

Kommuner som Gentofte og Rudersdal slipper billigere i udligning end først antaget. Andre står til større tab.

VLAK-regeringen vil tilgodese en række borgerlige hovedstadskommuner i de igangværende forhandlinger om nye regler, der hvert år omfordeler store summer mellem landets rige og fattige kommuner. Det fremgår af et hidtil hemmeligholdt regeringsudspil, som Jyllands-Posten nu kan løfte sløret for.

Regeringens udspil vil mærkbart ændre konsekvenserne af de fem modeller til et nyt udligningssystem, som en ekspertgruppe fremlagde i februar.

Alle modeller betød, at rige kommuner omkring København skulle aflevere yderligere millionbeløb til fattigere kommuner. 

Alene Gentofte stod til en regning på mellem 120 og 170 mio. kr. om året, alt efter hvilken model der blev valgt. Men med regeringens forslag er regningen til Gentofte nede på 90 mio. kr.

- Det ser umiddelbart ud til, at der har været en større lydhørhed over for argumenterne fra de kommuner, hvis borgmestre har samme partifarve som regeringspartierne, siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE til Jyllands-Posten.

Ikke alle vinder

K-borgmestre i Frederiksberg, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk og Vallensbæk får også en markant lavere regning end det, som ekspertgruppen lagde op til.

Venstre-kommunerne Allerød og Rudersdal stod til at tabe penge, men med regeringens udspil er det ændret, så begge kommuner nu står til at få henholdsvis ca. 12 og ca. 41 mio. kr. om året.

Til gengæld bliver andre kommuner, der rammes af ændringerne, ikke på samme vis kompenseret. Det gælder eksempelvis kommunerne Frederikshavn, Horsens og Ishøj.

En ny kompensationsordning i regeringens udspil kan muligvis afbøde noget af ekstraregningen for de fattigste kommuner.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) afviser at udtale sig om udspillet, så længe der forhandles.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20200122-103312-A-1920x1281we

Hvem tør gå først? Partier bag forslag om at droppe valgplakater i København

20190704-114409-5-1920x1338we

Politikere vil have lattergas på forbudsliste

Trafikstøj(1)

playTransportordførere svarer igen på kras kritik fra borgmester i støjplaget kommune

Lars Løkke Rasmussen

playMan skal passe på med at undervurdere Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra de konservative

Gentofte

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere