Politisk flertal redder lukningstruede akutklinikker

Et politisk flertal i hovedstadens sundhedsudvalg har netop vedtaget at bevare de tre akutklinikker, som regionen tidligere foreslog at lukke ned.

De akutte behandlingstilbud på Amager, Glostrup og Gentofte Hospital er reddet - og bliver liggende, hvor de er. 

Det blev klart i dag efter et møde i Regionsrådets Sundhedsudvalg, hvor et politisk flertal nedstemte forslaget om at lukke klinikkerne, som Region Hovedstaden bragte på banen tidligere på måneden. 

Samtlige partier pånær Radikale bakkede op om beslutningen om at lade akutklinikkerne fortsætte, som de plejer.

Akutklinikken på Gentofte Hospital er blandt de klinikker, der i dag blev reddet. Og det fejrede borgmester Hans Toft med kage til personalet. 

Afgørelse fejret med borgmester-kringle 

Akutklinikken på Gentofte Hospital var blandt de klinikker, der tidligere på måneden så ud til at måtte drejen nøglen om. 

Men med beslutningen i dag, så beholder hospitalet både klinik og personale og det blev fejret af en meget tilfreds borgmester, der kort efter mødet delte kringle og klapsalver ud til medarbejderne. 

- Jeg er specielt tilfreds med, at de ca. 50.000 borgere, som kommer her hvert år, nu kan opretholde deres nærhed til deres akutklinik, fortalte Gentoftes borgmester Hans Toft. 

Han fortæller at på Gentofte Hospital, er det omkring 97 procent af de patienter, der kommer på klinikken, som også bliver færdigbehandlet samme sted. Og ifølge borgmesteren er næsten lige så stor en procentdel tilfredse med den behandling, de får på klinikken. 

- Og så er der ikke grund til at lave om på tingene, vel. Der vil vi gerne holde fast i at dee nære tilbud, som borgerne har, at det skal de fortsat have, fortæller Hans Toft til TV 2 Lorry. 

Ifølge afgørelsen i dag bevares de akutte behandlingstilbud og indgår uændret som en del af 'Hospitalsplan 2025'.

 
 
Foto: Henry Michaelsen / TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik