Planer om at flytte 130 år gammel travbane er droppet

Et flertal af Det Danske Travselskab ønsker, at Charlottenlund Travbane fortsat skal ligge, hvor den har gjort de sidste 130 år.

Nordens ældste travbane bliver i Charlottenlund, hvor den er.

Det står klart, efter at medlemmer af Det Danske Travselskab onsdag aften besluttede, at Charlottenlund Travbane skal moderniseres og ikke flyttes til Høje Taastrup, som var alternativet.

Beslutningen blev vedtaget med 122 stemmer – 75 for og 45 imod.

Det glæder Michael Juul Nielsen, der er bestyrelsesformand for Charlottenlund Travbane.

- Vi er godt tilfredse med, at det var et af vores to forslag, der blev stemt igennem, siger han til TV 2 Lorry og uddyber:

- Skal man sige noget positiv om generalforsamlingen i går (onsdag, red.), så er det, at det var en klar tilkendegivelse. 

Charlottenlund Travbane, også kendt som Lunden, er 130 år gammel og nærmest legendarisk.

Det var her, at den berømte danske travhest Tarok vandt Dansk Trav Derby i 1976. På det tidspunkt var Lunden velbesøgt.

Større modernisering venter

Onsdagens beslutning betyder, at den 130 år gamle travbane forbliver i i Charlottenlund og nu moderniseres.

- Den model som medlemmer stemte for, består i, at man sælge staldterrænet fra for at bygge tribunesiden om.

- Så er det tanken at der skal bygge stalde under tribunen på publikumssiden, siger Michael Juul Nielsen.

Løsningen glæder også Theodor Nielsen, der er hesteejer og medlem af det danske travselskab.

- Jeg er meget glad for beslutningen. Den læner sig op ad mine visioner for Charlottenlund Travbane.

- Beslutningen viser, at man ønsker at finde en model, der ligger i Charlottenlund men også hvor man finder ud af, hvordan man flytter banen fra at have aktiviteter fra 30 til 365 dage om året og skabe en sund forretning. Derved mener jeg, at man kan generere et overskud, som kan kanalisere tilbage til travsporten og udvikle den, siger han.

Dialog med kommunen

Michael Juul Nielsen fortæller, at nu hvor man har medlemmernes flertal i ryggen, så er næste opgave for bestyrelsen at rette henvendelse til Gentofte Kommune.

- Alle projekterne afhænger i sidste ende af Gentoftes Kommunes holdning og indstilling. Så nu går vi i gang med en dialog med kommunen om at få udarbejdet en lokalplan, der kan passe ind i de planer, som blev fremlagt i går.

- Jeg forestiller mig, at vi nu laver de indledende øvelser med kommunen, og så skal vi gerne kunne præsentere noget, som ligner et beslutningsoplæg på den ordinære generalforsamling i marts 2022.

På den baggrund anslår han, at 2023/2024 er et realistisk tidspunkt, hvor det nye anlæg vil kunne stå klar. 

I aften diskuteres Charlottenlund Travbanes fremtid - skal den flyttes til Høje-Taastrup - eller moderniseres. Der er en fejl i grafikken i starten. Vi viser Klampenborg galopbane. I stedet Charlottenlund travbane

 I indslaget herover skal det bemærkes, at grafikken fejlagtigt viser Klampenborg Galopbane i stedet for Charlottenlund Travbane. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik