Poul Vagn Jensen vil fremover repræsentere Nye Borgerlige i Gentoftes kommunalbestyrelse.
Han har 25 års erfaring som selvstændig erhvervsdrivende, og har været medlem af Liberal Alliance i seks år. Men det er især indvandrerområdet og EU-politik, der får Poul Vagn Jensen til at søge væk fra Liberal Alliance og over til Nye Borgerlige:
- Man kan sige, jeg er jo erhvervsmand, så jeg er vant til at se på, hvor jeg kan opnå mest i forhold til min indsats. På udlændingeområdet og i forhold til EU-stof, der er Nye Borgerlige en klar fordel, fordi det er nemmere at arbejde i medvind, end at skulle påvirke den interne linje, forklarer Poul Vagn Jensen, til TV 2 Lorry.
I forhold til den økonomiske politik ligger Liberal Alliance og Nye Borgerlige dog tættere på hinanden, forklarer han. Det bekymrer ikke Poul Vagn Jensen at partisiftet sker til et lille forholdsvist uprøvet politisk parti:
- Jeg er vant til at skulle løbe en risiko i forhold til mit erhverv. Jeg tror på, at det er det rigtige at skifte parti, hvis jeg skal gøre det rigtigt, så skal jeg gøre det her, siger han.
Hvem er Nye Borgerlige?