Øjenvidner var de første på skadestedet: "Det var meget slemt"

Øjenvidner var først på byggepladsen på Gersonsvej i Hellerup, hvor der mandag sen formiddag skete en eksplosion.

Peter Munk Andersen og Marie Louise Svendsen var de to første på skadestedet, efter der mandag formiddag skete en eksplosion på en byggeplads på Gersonsvej i Gentofte Kommune.

quote Så hørte jeg nogen råbe om hjælp, og så sparkede jeg et hegn ned og løb derind. Der var den første mand kravlet op af hullet. Han gik og blødte ud af hovedet.

Peter Munk Andersen, øjenvidne

Synet, der mødte de to borgere, som bor tæt ved byggepladsen, var ikke rart.

- Jeg gik ud af indkørslen, og så hørte jeg et brag, og så at der kom røg op bag ved afskærmningen, siger Peter Munk Andersen til TV 2 Lorry.

Herefter forsøgte han at trænge ind på byggepladsen, som er omgivet af en stor afskærmning. Da det ikke umiddelbart lykkedes, ringede han 112. 

- Så hørte jeg nogen råbe om hjælp, og så sparkede jeg et hegn ned og løb derind. Der var den første mand kravlet op af hullet. Han gik og blødte ud af hovedet, siger Peter Munk Andersen og fortsætter:

- Samtidig kom de to andre op med elevatoren. Her var den ene kommet meget slemt til skade, mens at ham, som styrede elevatoren, kom over til mig og fik noget vand i øjnene, så han kunne se.

- Jeg prøvede at bevare roen

Efterfølgende kom Marie Louise Svendsen til skadesstedet, hvor hun så de tre tilskadekomne mænd. Her udførte hun førstehjælp en af arbejderne.

- Der var en eksplosion og så hørte vi nogen råbe om hjælp. Jeg klemte mig ind gennem hegnet og satte mig hos ham, som var værst tilskadekommen og lå ned, siger Marie Louise Svendsen til TV 2 Lorry og tilføjer:

quote Jeg klemte mig ind gennem hegnet og satte mig hos ham, som var værst tilskadekommen og lå ned.

Marie Louise Svendsen

- Så fik jeg de andre til at sætte sig ned også, så de ikke lige pludselig besvimede.

På skadesstedet forsøgte hun at holde hovedet koldt og danne sig et overblik over den akutte situation.

- Jeg prøvede at bevare roen og danne mig et overblik. Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre meget mere for dem. Men jeg prøvede bare at snakke med dem og på en eller anden måde få dem til at føle sig trygge og stole på, at der kom nogen for at hjælpe dem, siger Marie Louise.

Eksplosionsulykke

Ulykken skete i forbindelse med, at arbejderne ville sprænge en betonvæg, oplyser Nordsjællands Politi.

Umiddelbart ved man ikke, hvor slemt de tre personer er tilredt.

Henrik Suhr, der er presseansvarlig hos Nordsjællands Politi, bekræfter overfor TV 2 Lorry, at politiet var massivt tilstede på Gersonsvej. 

BT erfarer, at byggepladsen har været varslet om eksplosioner i forbindelse med noget af arbejdet på stedet.

Ifølge TV 2 har politiet efter eksplosionen tilkaldt ammunitionsrydningstjenesten EOD, da der ligger sprængstoffer på stedet, som man skal have styr på. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik