Ny opgørelse: Her befinder formuerne sig

En ny opgørelse over danskernes formuer viser, at de helt store formuer befinder sig i Nordsjælland. Samtidig er mange husstande i minus.

Det er første gang, Danmarks Statistik laver en opgørelse over danskernes formuer. 

De nye tal vidner om, at få har det forrygende, mens mange har det svært.

Den gennemsnitlige familie har en nettoformue - værdier minus gæld - på 1,7 millioner kroner.

For den femtedel af danskerne, der har de laveste indkomster, er tallet 0,3 millioner kroner, mens det for den rigeste femtedel er på hele 4,8 millioner kroner.

Det skriver SN.dk.

- Vi kan se, at der er en meget, meget stor forskel på formuerne målt i forhold til indkomst. En forskel på en faktor 16 er i sig selv meget markant, siger chefanalytiker hos Nykredit Tore Stramer, til avisen, og fortsætter:

- Der er også en stor forskel, når vi kigger på det geografisk. Formuerne er klart størst i Nordsjælland.

Ifølge statistikken findes de største formuer i Rudersdal, hvor den gennemsnitlige formue beløber sig til 6,6 millioner kroner.

Også i Gentofte gemmer der sig store formuer. Her er den gennemsnitlige formue er på 5,8 millioner kroner.

I den modsatte ende af statistikken ligger Ishøj med en gennemsnitlig formue på 1,1 millioner kroner.

Selvom danskerne i gennemsnit har en formue på 1,7 millioner kroner,  viser tallene også, at bekymrende mange slet ingen formue har - faktisk det modsatte.

13 procent af danskerne har nemlig mere gæld end formue.

- Det svarer til, at 385.000 familier har større gæld end formue. Det er et højt tal og viser, at der stadig er mange, der har det rigtigt svært. Og igen er det værst for dem, der har den laveste indkomst. Det bør give lidt genlyd, siger Tore Stramer, til SN.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik