Michael Bundesen er død

Shu-bi-dua-forsangeren Michael Bundesen er død efter et kort kræftforløb. Han blev 71 år.

Michael Bundesen, der var frontmand i det danske band Shu-bi-dua, er død efter et kort sygdomsforløb, oplyser familien i en pressemeddelelse.

Han blev 71 år.

Efter et kort kræftforløb sov han stille ind i sit hjem i Gentofte søndag omgivet af sin nærmeste familie.

Efter hans eget ønske kommer bisættelsen til at foregå diskret, og kun for de allernærmeste.

"Selvom det varmer at tænke på, hvor mange danskere han har betydet noget for, appellerer vi til at dette ønske respekteres", lyder det fra familien i pressemeddelelsen.

Familiens meddelelse slutter af med et citat fra Shu-bi-dua-sangen "Hvalborg":

"Visselul du gæve kæmpe".

Artiklen fortsætter efter billedet...

Her ses Michael Bundesen i 2016 til premiere på Shubidua Musical på Østre Gasværk i København.
Her ses Michael Bundesen i 2016 til premiere på Shubidua Musical på Østre Gasværk i København.
Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Michael Bundesen er vokset op i Taarbæk, hvor han også gik i folkeskole. Gymnasiet tog han i Ordrup, mens han efterfølgende læste jura på Københavns Universitet med et lille afbræk på Aarhus Universitet.

Shu-bi-duas første store hit bragede ud gennem landets radioer i 1974, men det var ikke første gang, danskerne havde hørt Michael Bundesens stemme i radioen.

Shu-bi-dua er med i Brunch på TV 2 Lorry tilbage i 2003

Siden begyndelsen af 70'erne havde han nemlig været P3's stemme og haft sin faste gang i Danmarks Radio.

Og det var her, han mødte guitaristen Michael Hardinger - et møde, der skulle vise sig at føre til dannelsen af et af Danmarks mest folkekære bands.

Michael Bundesen og Michael Hardinger fra Shu-bi-dua.
Michael Bundesen og Michael Hardinger fra Shu-bi-dua.
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

De to dannede sammen med Paul Meyendorff, Niels Grønbech og Bosse Hall Christensen Shu-bi-dua 1973.

Mange hits har siden fulgt - "Hvalborg", "Den røde tråd" og "Sexchikane", for blot at nævne nogle få.

'Bonden', som Michael Bundesen gerne blev kaldt, var frontmand i bandet frem til 2011 - på nær en kort periode i midten af 80'erne, hvor han var med til at grundlægge tv-stationen Kanal 2.

Medlemmer fra Shubidua stiller op til fotografering ved ankomsten til premieren på musicalen Shubidua-The Musical torsdag d. 21 januar 2016 i Østre Gasværk i København. Fra venstre Claus Asmussen, Bosse Hall Christensen, Poul Meyendorff, Willy Pedersen og Jens Tage Nielsen. Forrest er det Michael Bundesen.
Medlemmer fra Shubidua stiller op til fotografering ved ankomsten til premieren på musicalen Shubidua-The Musical torsdag d. 21 januar 2016 i Østre Gasværk i København. Fra venstre Claus Asmussen, Bosse Hall Christensen, Poul Meyendorff, Willy Pedersen og Jens Tage Nielsen. Forrest er det Michael Bundesen.
Foto: Simon Læssøe/Scanpix 2016

I maj 2011 måtte han dog sige farvel til Shu-bi-dua.

To blodpropper satte i maj 2011 en stopper for livet på scenen for Michael Bundensen - og blev også enden på det populære band.

De to blodpropper, der ramte ham i hjernen, gjorde dele af sangerens venstre side lam og placerede ham i en kørestol.

Kun én gang siden har Michael Bundesen stået på en scene sammen med Shu-bi-dua.

Michael Bundesen blev 71 år gammel
Michael Bundesen blev 71 år gammel
Foto: Claus Bech - Ritzau Scanpix

I 2013 modtog bandet nemlig æresprisen ved Danish Music Awards 2013.

I stedet for mikronfonen greb 'Bonden' i stedet ud efter penslerne.

Og i 2017 sprang han ud som kunstmaler med malerier, som blandt andet fik de Shu-bi-dua-inspirerede titler: "Kylling og Softice", "Vuffelivov" og "Midsommersangen".

Siden foldede han desuden sit liv ud på siderne i sin selvbiografi 'Alting har en ende,' der udkom i 2018 og er skrevet af journalist Kaare Sørensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik