Mand amok med samurai-sværd i Gentofte

En mand gik tidligt mandag eftermiddag amok med to samuari-sværd ved Fakta i Vangede. En mand er såret, og gerningsmanden er nu i politiets varetægt.

En mand gik i dag amok med op til flere samuari-sværd i Københavner-forstaden Gentofte.

Hos Nordsjællands Politi bekræfter man hændelsen, som ifølge TV 2 Lorrys oplysninger udspillede sig i området ved Vangedevej i Gentofte.

- Vi fik anmeldelsen klokken 13.49, siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, Ulrik Lindén til TV 2 Lorry.

Du kan se flere billeder fra LocalEyes ved at klikke her.

Hvad der er gået forud for hændelsen er endnu uklart, men Nordsjællands Politi oplyser, at gerningsmanden nu er i politiets varetægt.

- Vi har transporteret ham ind til politistationen lige nu, så jeg ved ikke så meget endnu.

Politiet bekræfter også, at hændelsen har fået en blodig udgang for en anden person.

- Der har været nogen uoverensstemmelser, hvor en mand har snittet og stukket en anden, siger vagtchefen og fortsætter:

- Han er kommet på Rigshositalet, men er uden livsfare. Anmeldelsen går på en mand med et sværd, men om det er sværdet, som offeret er blevet stukket med, er endnu uklart, siger vagtchefen til TV 2 Lorry.

Ifølge Henrik Gunst, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Nordsjællands Politi, er den blevet forurettede blevet snittet og stukket i halsen.

- Jeg har hørt, at han er uden for livsfare, siger Henrik Gunst og fortæller det, man ved, om baggrunden for hændelsen.

- Det udspiller sig ved et miljø på en bænk foran Fakta i Vangede. Der opstår nogle uoverensstemmelser mellem to mænd, hvorefter den ene mand henter to samurai-sværd i sin lejlighed, siger Henrik Gunst.

Lige nu fortsætter efterforskningen af hændelsen, der nu kategoriseres som drabsforsøg.

- Vi efterforsker det her som drabsforsøg. Når vi får den melding, at en mand er blevet snittet og stukket i halsen med sværd, er det klart, at det er sådan vi efterforsker den, siger politilederen.

- Vi har masser af vidner dernede fra, så de indgår også i efterforskningen. De er nu blevet afhørt.

I første omgang forlød det, at hændelsen udspillede sig foran en gruppe børnehavebørn - men det kan Henrik Gunst ikke umiddelbart bekræfte.

- Vi har endnu ikke fået efterforskerne hjem derude fra, så jeg ved ikke, om det kan passe. Umiddelbart er det ikke noget, jeg har hørt om. Og vi har jo afhørt en del vidner...

Efterforskningen indledes med ransagning af voldsmandens lejlighed og afhøring af den forudrettede.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik