Løsning på vej til farligt og kaotisk lyskryds

Københavns Kommune er fredag formiddag kommet med en løsning på de kaotiske scener, der hver morgen udspiller sig ved Hellerup Skole

Københavns Kommune har, efter vi på TV 2 Lorry har fortalt om de kaotiske forhold ved trafikkrydset på vej til Hellerup Skole, nu iværksat en række initiativer. Initiativer der skal være med til at forbedre trafikforholdene i krydset, hvor Strandvejen møder Gammel Vartov.

quote Forbuddet mod venstresving vil gøre det, at den krydsende trafik, som i dag er med til at skabe problemerne, vil forsvinde.

Morten Kabell, Teknik- og miljøborgmester i København, Enhedslisten

Allerede fra på mandag bliver første del af Gammel Vartov Vej ensrettet. Derudover bliver det fremover forbudt at lave venstresving fra Dessaus Boulevard ud mod Strandvejen. Og det vil ifølge Københavns Teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell fra Enhedslisten, gøre trafikken omkring krydset mere sikker.

- Forbuddet mod venstresving vil gøre det, at den krydsende trafik, som i dag er med til at skabe problemerne, vil forsvinde. Samtidig vil en ensretning fjerne muligheden for, at man der vil køre råddent eller på en måde som er til skade for skoleeleverne, siger han til TV 2 Lorry.

Løser ikke det hele

Gentofte kommune har længe været utilfredse med, at Københavns Kommune har været for passive i sagen om, at få en mere sikker morgentrafik, så skoleeleverne fremover kan passere Strandvejen uden frygt.

quote Jeg tror ikke, det løser det hele, men det kan måske løse noget af det.

Hans Toft, Borgmester i Gentofte, Konservative

Hans Toft (K), der er Borgmester i Gentofte, er da også glad for, at kommunen nu anerkender problemet, men han tvivler på, at løsningen vil have den ønskede effekt.

- Jeg tror ikke, det løser det hele, men det kan måske løse noget af det. Det er i sig selv positivt. Men lad os nu se mandag og tirsdag, hvor langt det her rykker. Som en, der kender området, tror jeg ikke på, at det løser, det problem som det skal løse, siger han til TV 2 Lorry. 

Har været kaotisk i flere måneder

Som vi fortalte tirsdag har krydset ved Strandvejen været kaotisk i flere måneder, siden arbejdet med den nye Nordhavnvej startede. Hver morgen i myldretiden kører både biler og lastbiler over for rødt i håb om at nå med over, men ofte ender de med at blokere krydset, og dermed også både fodgængerfelt og cykelsti.

Og problemerne med trafikken er blevet så slemme, at skolelederen på Hellerup Skole hver dag starter morgenen med at trække en gul vest, for at dirigere børn sikkert over vejen, som fører hen til Hellerup Skole.

- Man kan jo ikke sende børn ud i den her trafik til at passe på andre børn, siger Lasse Reichstein, der er skoleleder på Hellerup Skole, til TV 2 Lorry.

Se indslag fra tirsdag her:

I Hellerup ligger et kryds som har udviklet sig til et mareridt at komme igennem i myldretiden.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik