Allan Mortensen har det meste af rollen som røveren Jesper siddende i baghovedet.
Han har dog øvet sig på rollen forud for torsdagens comeback på de skrå brædder.
- Der er jo nogle praktiske arrangementer og en koreografi, jeg har glemt. Men det meste af det sidder altså fast fra dengang, hvor jeg spillede rollen to måneder om året i 13 år, fortæller Allan Mortensen, som glæder sig til premieren torsdag.
Allan Mortensen har levet af at spille musik og teater hele sit liv. Han dannede sit første danseband som 15-årig. Men det er i rockmusikken han har sine rødder.
Fik gennembrud som Judas
Det egentlige gennembrud fik han med rollen som Judas i rockoperaen Jesus Christ Superstar fra 1972 – og der er faktisk lidt af Judas med på scenen, når han spiller Jesper i Kardemomme By i morgen:
Judas havde, ligesom røveren Jesper har, et reb om livet i stedet for et bælte. Det reb har jeg gemt og det har jeg besluttet at bruge i Kardemomme By, siger Allan Mortensen.
Folk og Røvere i Kardemomme By handler om en røverbande, som efter megen tumult bliver accepteret i den lille by, kardemomme.
Især en ildebrand i byens tårn gør røverne til lokale helte. Men lige netop den scene stiller næsten umulige krav til den 72-årige version af røveren Jesper:
- Det var meningen at jeg skulle trække mig selv op ad tårnet ved hjælp af et gelænder og gå fra bræt til bræt op ad tårnet. Men det kan du glemme! Derfor har jeg den her stige til at hjælpe mig op ad tårnet i brandscenen, forklarer Allan Mortensen.
Ny generation kommer til
Selvom Folk og Røvere i Kardemomme By har kørt i 37 år, så er der stadig en stor del af publikum, som ikke er skiftet ud:
- Mange der så forestillingen for en generation siden med deres børn har fået børn og børnebørn, og de kommer nu tilbage med dem og får et nostalgisk gensyn med Kardemomme By, fortæller Pia Jette Hansen, som er teaterdirektør på Bellevue Teatret.
Torsdag går det løs i Kardemomme By, og Allan Mortensen er klar til det hele – også hvis han skulle glemme noget:
- Jeg ved, at mine medspillere vil give mig et venligt puf, hvis jeg for eksempel skulle glemme, hvornår jeg skal ind. Det skal nok blive sjovt, siger han.
