Hellerup-virksomhed står bag ny vaccine mod abekopper: Oplever enorm efterspørgsel

De første tilfælde af virussygdommen abekopper er fundet i Danmark. Nu står Hellerup-virksomheden forrest i kampen for at inddæmme den verdensomspændende sygdom.

Som det eneste selskab med en myndighedsgodkendt vaccine til forebyggelse af abekopper, står Hellerup-virksomheden Bavarian Nordic i spidsen for kampen mod aktuelle abekopper-udbrud rundt omkring i verden.

Medicinalvirksomheden kunne den 19. maj fortælle, at selskabet skal levere abekoppevacciner til et unavngivet europæisk land. 

Og derudover har Bavarian Nordic modtaget forespørgsler fra en lang række andre lande, som er blevet ramt af abekopper.

Med andre ord er efterspørgslen stor, men det betyder langt fra, at der kommer til at være mangel på vacciner.

quote - Det vil formentlig aldrig være aktuelt at vaccinere alle i Danmark.

Rolf Sass Sørensen, Vice President, Bavarian Nordic

- Det er ikke nødvendigt at skrue op for produktionen, fordi vi har en meget stor produktionskapacitet. Vi har en kæmpe produktion og kan producere millioner af vacciner, siger Rolf Sass Sørensen, der er Vice President i Bavarian Nordic, og fortsætter:

- Vi kan ikke levere millioner af doser til lande på den korte bane, men vi kan afhjælpe den nødsituation, der er i landene, siger Rolf Sass Sørensen og påpeger, at virksomheden kan levere et tocifrede millionantal af doser til lande på mellemlang sigt.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Hvad er abekopper?

  • Abekopper er en virussygdom, der blandt andet kan give feber og udslæt med hvide blærer.

  • Sygdommen varer normalt to til fire uger og går for de fleste over af sig selv. Langt de fleste patienter forventes at komme sig helt.

  • Abekopper smitter mellem mennesker ved nær kontakt - typisk mellem personer der bor sammen.

  • Smitte kan ske fra luftveje eller tæt kontakt med kropsvæsker enten direkte eller indirekte ved for eksempel at sove i det samme sengetøj.

  • Man kan først smitte andre med abekopper, når man selv har symptomer.

  • Sygdommen har været kendt i Afrika i mange år, men ses kun meget sjældent i Europa.


Kilder: Reuters, dpa, Sundhedsministeriet, SSI, Sundhedsstyrelsen.

Ikke risiko for pandemisk udbrud

Selvom der under coronapandemien blev foretaget massevaccinationer af den danske befolkning, vil det ifølge Bavarian Nordic ikke ske med abekopper i Danmark.

- Det vil formentlig aldrig være aktuelt at vaccinere alle i Danmark. Abekopper vil være noget, man forsøger at inddæmme ved at vaccinere risikogrupper, vurderer Rolf Sass Sørensen, der yderligere forklarer grunden til, at han ikke mener, at en massevaccination bliver aktuel.

- Det skyldes den måde, som abekopper smitter på. Dødeligheden er langt højere end Covid-19, men den smitter ikke lige så meget, siger Rolf Sass Sørensen.

- Man skal være i nærkontakt – gerne i fysisk nærkontakt, og derfor vil man ikke risikere at se det her pandemiske udbrud ligesom Covid-19, siger han.

Dødeligheden af coronavirus i verden ligger for nuværende på 1,19 procent.

Ifølge Statens Serum Institut er dødeligheden af abekopper mellem 1 og 10 procent, hvor den vesteafrikanske variant, som menes at være årsagen til aktuelle udbrud, er den mildeste med en dødelighed på omkring én procent.

Hvis man bliver vaccineret mod kopper, skal man have to indsprøjtninger med vaccinen, hvorefter man er sikret livslang immunitet, forklarer Rolf Sass Sørensen.

I en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke, at sundhedsmyndighederne ikke forventer udbredt samfundssmitte i Danmark, men at de følger situationen tæt for at være bedst muligt forberedt på en eventuel udvikling i smittesituationen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik